Et levende madmarked hvor du hurtigt mærker Thessalonikis puls
Du kommer helt tæt på Thessalonikis hverdag, hvis du besøger det historiske Modiano-marked. Det er en flot renoveret bygning fra 1920’erne lige i hjertet af byen, og den rummer alt det, der gør Thessaloniki så spændende. Du får både jødiske rødder, græsk madtradition og en stemning der føles lokal, selvom du befinder dig i en af byens mest besøgte madhaller.
Markedet er kendt for sine mere end 100 boder, små spisesteder og duften af alt fra friskbagt brød til krydderier og grillede delikatesser. Det er et sted hvor du nemt kan slå dig ned, bestille nogle små retter af græske specialiteter og bare observerer det herlige leben omkring dig.
Et historisk monument
Modiano-markedet er et stykke kulturarv bygget på resterne af den gamle Talmud Torah-synagoge efter Den Store Brand i 1917, der ødelagde det meste af Thessaloniki. Markedet blev fredet i 1983 og erklæret et historisk monument i 1995.
Ligger midt i centrum
Markedets beliggenhed gør det til et perfekt stop på en dag, hvor du alligevel bevæger dig rundt i byens centrum. Du er tæt på både kirker, små pladser og seværdigheder, så markedet kan hurtigt blive et naturligt og ikke mindst velsmagende højdepunkt på din tur gennem Thessaloniki.
Fakta om Modiano-markedet
- Beliggenhed: I det historiske centrum ikke langt fra kirken Hagia Sophia
- Opført: Mellem 1922 til 1925
- Størrelse: Over 100 madboder
- Historie: Opført på ruinerne af Talmud Torah-synagogen efter den altødelæggende brand, der ødelagde det meste af Thessaloniki i 1917. Fredet i 1985 og blev historisk monument i 1995.
- Kendt for: Mad, delikatesser og lokale smagsoplevelser
- Et godt tip: Sæt dig og smag lidt meze og sug alle indtrykkene til dig
Inspiration
Tips til oplevelser i nærheden af Modiano-markedet
Området omkring markedet er fyldt med små højdepunkter du kan flette ind i turen. Du kan gå til kirken Hagia Sophia på få minutter eller fortsætte mod Aristotelespladsen med caféer, butikker og byliv. Lidt længere mod havet ligger Ladadika-kvarteret hvor de farverige bygninger, små tavernaer og hyggelige gader giver en helt anden stemning end markedshallen. Det hele ligger så tæt at du let kan kombinere flere oplevelser på samme dag.
Kort
Oplev det græske fastland- Skab din egen historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.