Powerscourt Estate

Et top 10 hus i verden udnævnt af Lonely Planet

Powerscourt House ligger, hvor der i 1200-tallet blev bygget en borg, men i dag er det kun navnet det står tilbage fra den tid. Ejeren var en normannisk familie La Poer, hvis angliserede navn Power gav navn til den strategisk velbeliggende borg, hvorfra transporten på de nærliggende floder Dargle, Glencree og Glencullen kunne beherskes.

I 1600-tallet begyndte en ny tid for Powerscourt under den engelske officer Richard Wingfield, der fik området efter en succesfuld række slag mod de oprørske irske katolikker, og hans efterkommere slog sig ned her i over 350 år.

Familien ændrede og ombyggede det gamle middelalderslot til ukendelighed i årene 1731-1741. De anvendte den fremtrædende placering på toppen af en bakke til at skabe et landsted eller nærmere et slot med en syv fag lang facade, der ender i to endetårne. Markant og effektfuldt.

Inspiration

Den tredie bedste have udnævnt af Lonely Planet

Da den 7. Viscount Powerscourt Mervyn Wingfield arvede Powerscourt satte han i 1860’erne gang i at anlægge haverne omkring Powerscourt med inspiration fra besøg i Versailles og Schönbrunn. Anlæggelsen tog 20 år og endte op med en have, som Lonely Planet tidligere har udnævnt som nummer 3 af verdens ti bedste haver.

Her er ud over den traditionelle Walled Garden, søer, en japansk og en italiensk have, en Pets Cemetery, så tewmaerne spænder vidt.

Kort

Vis på kort