Trinity College i Dublin

en historisk skole

I hjertet af Dublin finder du et historisk sted med stor betydning for Irland. Det er let at bliver overvældet mellem de grandiose bygninger, når man begiver sig rundt på pladserne ved universitet. Trinity College - også kaldet the University of Dublin - blev grundlagt i 1592 af dronning Elizabeth 1. af England og er et sted du bare SKAL besøge, når du er på ferie i Dublin. Her kan du opleve den helt specielle stemning, der er på de fine, gamle universiteter. De største seværdigheder her på Trinity College er Trinity Library, The Science Gallery, og det smukke Trinity College chapel. Den mest populære attraktion på Trinity College finder du i Trinity Library: Book of Kells i Old Library. Book of Kells er et manuskript i fire bind fra ca. 800 E.Kr. og anses som et af de smukkeste manuskripter i verden. Er du i Dublin mellem maj og september, kan du tage en guidet tur på Trinity, hvor en studerende viser dig alle de interessante steder.

Kort

Vis på kort