Vidner om Japans religioner og traditioner
På dit roadtrip gennem Japans betagende landskaber og pulserende metropoler, bør du give dig tid til at besøge nogle af de mest ikoniske Shinto-helligdomme, buddhistiske templer og japanske klostre. Du vil blive mødt af farverige templer, ikoniske torri-porte og smukke parkområder, der ånder af fred og ro. Flere har fundet vej til UNESCOs Verdensarvsliste, der bare bekræfter deres kulturelle betydning for Japan.
I Nara ligger Todai-ji templet, hvor verdens største Buddha bronzestatue står i Big Buddha Hall, en af verdens største træbygninger. I den nærliggende Kasuga Taisha Shrine står tusindvis af bronze- og stenlanterner og skaber en magisk atmosfære, især under de årlige festivaler.
Kyoto er blandt andet kendt for Fushimi Inari Shrine med sine endeløse rækker af smukke, røde torii-porte, der skaber en nærmest hypnotisk sti op ad bjerget. Og Kinkaku-ji, Den Gyldne Pavillon, spejler sig smukt i den omkringliggende sø.
I Nikko venter Toshogu Shrine, et overdådigt dekoreret mausoleum for Tokugawa Ieyasu, grundlæggeren af Tokugawa-shogunatet. Hver og en af disse religiøse steder er en garanti for unikke oplevelser, og du bliver beriget med en bedre indsigt i Japans farverige kultur og historie.