TILVALG OG EKSTRAUDSTYR TIL AUTOCAMPER - HERUNDER FINDER DU SVAR PÅ DE MEST STILLEDE SPØRGSMÅL OM FERIE I AUTOCAMPER
Der er ikke ét entydigt svar på hvilket tilbehør der medfølger, når du lejer en autocamper - det varierer fra udlejer til udlejer. Du kan dog regne med at følgende tilbehør er standard i de fleste lejemål:
- Kabel / kabelrulle til strøm
- 1 eller 2 gasflasker (1 fuld og evt. 1 brugt). Gasflasker kan udskiftes undervejs, dog altid til samme type
- Niveau-kiler (så autocamperen ikke står skævt)
Listen med ekstraudstyr og tilbehør der kan lejes, varierer fra udlejer til udlejer. Husk altid at reservere hjemmefra samtidig med autocamperlejen, hvis du vil være sikker på at få dine ønsker.
Muligt ekstraudstyr som kan lejes (varierer fra udlejer til udlejer):
- Campingstole
- Campingbord
- Markise eller teltpavillon
- Autostol / forhøjningspude
- GPS
- Køkkenudstyr/køkkenpakke
- Sengelinned
- Dyne eller tæppe
- Håndklæder
- Cykelstativ (til 2 cykler)
- Grill
- TV
- Kaffemaskine
- Toiletvæske / tabletter til toilettet
- Inverter 12V > 230V
- Vinterdæk
- Snekæder
- Ekstra rengøring ifm. returnering
- Bakkamera
- Køletaske
- Bærbar Wifi
Ekstraudstyr som du har lejet, skal returneres rengjort og i samme stand som du modtog det. Ekstraudstyr skal altid afleveres ifm. returnering af autocamperen.
Hvis du har købt engangsudstyr af udlejer, så kan du tage udstyret med hjem eller smide det ud.
Ja, du kan med fordel medbringe dit eget tilbehør og derved spare udgiften til leje. Det gælder i særdeleshed hvis du kører i egen bil frem til autocamper-udlejningsstationen og bytter over til autocamper. Har du masser af plads i bilen og evt. en tagboks på taget, så kan du medbringe sengelinned, dyner, puder, køkkengrej og håndklæder m.m.
Skal du flyve til dit rejsemål, så kan du i sagens natur ikke medbringe så meget tilbehør og så må du leje (husk at reservere hjemmefra).
Alternativt kan du undersøge om det kan betale sig at købe udstyret når du kommer frem, fx. i et lokalt supermarked, byggemarked eller campingbutik. På den måde kan du tage udstyret med hjem efter endt ferie.