Akut FAQ

Hjælp under rejsen...

Det er vigtigt for os, at du får den bedst mulige rejse, og vi arbejder kontinuerlig på at sikre dette ved alt fra at finde bedste de samarbejdspartnere til at optimere kommunikationen til dig inden afrejse. Der kan alligevel være spørgsmål eller situationer som opstår undervejs.

Hvis du oplever et akut problem, som gør at rejsen ikke kan gennemføres som planlagt, så se vores Akut FAQ herunder. Her finder du svar på, hvad du skal gøre i en række situationer.

Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er du på hverdage mellem 10-16 altid velkommen til at ringe os på 70 11 60 11. Hvis spørgsmålet ikke er akut, kan du altid også skrive til os, og vi svarer første hverdag. 

Hvis du ikke overholder de retningslinjer, som er beskrevet i Akut FAQ, mister du retten til at klage efterfølgende jf. pakkerejselovens § 22.

Fly

Annulleret/ombooket fly:

Hvis du ikke kan nå at få fat i os, er det vigtigt, at du møder op i lufthavnen som normalt. Her vil flyselskabet sørge for at ombooke dig og evt. sørge for forplejning og ekstra hotelovernatning.

Ombooket med lang ventetid/overnatning:

Hvis ikke flyselskabet sørger for evt. forplejning og hotel, er det vigtigt, du gemmer alle kvitteringer og kontakter os efterfølgende.

Manglende sædereservation:

Hvis du ikke har fået det sæde, du på forhånd har tilkøbt, skal du gemme dit boardingcard med det nye sædenummer.

Ønsker du at lave sædereservation, kan dette normalt laves direkte på flyselskabets hjemmeside. Du skal bruge flyselskabets reservationsnummer, som du finder på din rejseplan.

Mistet flyforbindelse:

Hvis du, grundet en forsinkelse på dit fly, ikke kan nå din videre forbindelse, vil du ofte få besked om ombooking direkte fra flyselskabet.

Har du ikke allerede har fået besked om, at du er ombooket til en anden afgang, så henvend dig straks ved informationen/transfer desk, når du lander i lufthavn. Her kan personalet ombooke dig til en ny afgang.

Bagage

Er din bagage forsinket, skal du straks melde det ved flyselskabets bagageservice. Her får du du oprettet en PIR-rapport, som du skal gemme. Kontakt dit forsikringsselskab for yderligere information.

Ønsker du at tilkøbe bagage, kan det normalt gøres til en rabatteret på flyselskabets hjemmeside senest tre dage inden flyrejsen påbegyndes. Gør du det tættere på afrejse enten på flyselskabets hjemmeside under online check-in eller i lufthavnen, vil prisen ofte være højere.

Billeje

Forsinket fremmøde:

Er dit fly forsinket, er du ombooket til et andet fly, eller kan du af anden grund ikke kan nå at hente din lejede bil til tiden, kan du se, hvordan du skal forholde dig herunder:

  • Hvis du kommer med originalt fly og har oplyst flynummer i din bilreservation (har du købt via en af vores rejsespecialister, er dette gjort), vil Avis holde bilen til flyet er ankommet – hvis det ankommer indenfor udlejningskontorets åbningstid på den oprindelige dato. Hvis det er tilfældet, skal du ikke gøre noget.
     
  • Hvis du er ombooket til et andet fly, stemmer flynummeret i din bilreservation ikke længere med dit ankomstfly. Du skal derfor hurtigst muligt forsøge at kontakte Avis’ udlejningskontor på det telefonnummer, der er oplyst på din voucher og for at aftale senere afhentning med dem.
     
  • Hvis du ikke har oplyst flynummer i din bilreservation, hvis udlejningskontoret er lukket på dit nye ankomsttidspunkt, eller hvis forsinkelsen gør, at du først kan hente bilen f.eks. dagen efter, skal du hurtigst muligt forsøge at kontakte Avis’ udlejningskontor på det telefonnummer, der er oplyst på din voucher og for at aftale senere afhentning med dem.
     
  • Uanset forsinkelsens størrelse og uanset om du har fået fat i Avis kontoret eller ej, er det vigtigt, du møder op på udlejningskontoret for at se, om de stadig skulle have lejen åben til dig.
     
  • Hvis ikke bilen hentes rettidigt, vil Avis overtage råderettigheden og kan dermed leje bilen ud til andre kunder.
Reservation findes ikke:

Udlejningsselskabet beder ofte kun om dit navn, men vi i stedet din voucher med udlejningsselskabets reservationsnummer, så de kan finde den korrekte reservation i systemet.

Hvis du har modtaget flere vouchers på samme leje, er det vigtigt, du viser din senest modtagne voucher.

Forkert bilgruppe udleveret:

Hvis udlejningsselskabet ikke har en ledig bil i din bestilte gruppe, kan du bede om en større uden beregning. Vær altid opmærksom på, at der ikke bliver tilføjet et gebyr for opgradering på lejekontrakten, inden du skriver under.

Hvis du mener, du får tilbudt en mindre bil, end du har reserveret, er det vigtigt, du tager et billede af bilen, inden du evt. beder Avis om en større model. På billederne skal det tydeligt fremgå, hvilken bil du har fået tilbudt. Billederne skal vise selve bilen, men også billede, hvor modelnavnet fremgår. Hvis du mener, bagagerummet f.eks. er mindre, så tag også et billede af det.

Lejekontrakt med ukendt beløb:

Hvis udlejningsselskabet beder dig om at underskrive kontrakten med et beløb i feltet "Your Estimated Total Charges", skal du være opmærksom på, at du tilkøber ekstra produkter direkte hos udlejer. Bed udlejer om en forklaring på beløbet. Langt de fleste tilkøb er frivillige, og du kan derfor bede om at få dem fjernet, inden du skriver kontrakten under. Der kan dog f.eks. være et gebyr for envejsleje, der skal betales direkte til udlejer ved afhentning. Se mere om tilkøb ved afhentning samt eksempel på en lejekontrakt i lejebetingelserne, der er vedhæftet din voucher.

Husk at depositum aldrig er en del af beløbet på kontrakten.

Skade på udleveret bil:

Tjek bilen godt igennem for eventuelle skader samt brændstofniveau, inden du forlader udlejningskontoret. Er der skader på bilen, der ikke er registreret på lejekontrakten, så er det vigtigt, at du går tilbage til skranken og får skaden registreret, inden du forlader Avis. Det samme gælder, hvis brændstoftanken ikke er fuld, men den er registreret fuld på lejekontrakten.

Hvis du alligevel er kommet afsted fra udlejningskontoret uden at opdage en skade eller en halvt fyldt brændstoftank, så tag straks billeder af skaden/brændstofmåleren sammen med kilometertælleren. Det er vigtigt, at man kan se dato og klokkeslæt på billederne.

Problemer under lejen:

Hvis der opstår problemer med din bil under lejen, skal du straks kontakte udlejeren på det akutnummer, du fik udleveret ved afhentning af bilen. Alternativt det udlejningskontor, hvor du hentede bilen. Se deres telefonnummer på din bilvoucher (husk landekode).

Hotel

Reservation findes ikke:

Hvis hotellet ikke kan finde din reservation, selvom du viser dem voucheren, så bed hotellet prøve alle navne på voucheren. Vi har desværre ikke indflydelse på, hvilket navn, der bliver sendt videre fra vores leverandør til hotellet. Derfor kan reservationen indimellem stå i et andet navn end bestillernavnet.

Hvis det stadig ikke lykkes, så ring til vores samarbejdspartner på det 24-timers nødnummer, der er oplyst på din voucher.

Overbooket/lukket hotel:

Er hotellet overbooket eller helt lukket, så du ikke kan få dit værelse, så ring til vores samarbejdspartner på det 24-timers nødnummer, der er oplyst på din voucher. De kan hjælpe dig med at få dit værelse eller alternativt finde et andet hotel til dig.

Opkrævning fra hotel:

Hvis hotellet vil opkræve dig direkte for dit ophold, skal du straks til vores samarbejdspartner på det 24-timers nødnummer, der er oplyst på din voucher.
Er du på hotellet hverdage, kan du også kontakte os mellem kl. 10 og 16.

Hvis du alligevel bliver opkrævet direkte, skal du få en kvittering fra hotellet, hvor det fremgår, at du er opkrævet fra værelset.

Vær opmærksom på, at hoteller efter opholdet trækker beløb for f.eks. parkering, spisning i restauranten eller lignende tilkøb, der er sat på værelsesregningen.

Problemer med værelset/hotellet:

Hvis du oplever problemer med værelset eller hotellet, f.eks. hvis værelset er beskidt, for lille eller har andre mangler, så:

  • Spørg receptionen efter en ekstra rengøring eller et andet værelse.
     
  • Hvis ikke det hjælper, så ring straks til vores samarbejdspartner på det 24-timers nødnummer, der er oplyst på din voucher, så de kan hjælpe dig med en løsning.
     
  • Tag altid billeder og evt. video med lyd, der dokumenterer problemet.

Autocamper

Problemer med autocamper:

Hvis du oplever problemer med den udleverede autocamper, f.eks. hvis den er beskidt, noget er gået i stykker, eller der er andre mangler, så:

  • Sig det til den person, der gennemgår camperen med dig. Du kan altid bede om f.eks. en ekstra rengøring, inden du kører afsted. Hvis du opdager andre mangler med det samme, skal du også endelig gøre opmærksom på det.
     
  • Hvis problemet opstår under din leje, eller hvis du først opdager det, efter du er kørt afsted, så ring straks til udlejeren på det telefonnummer, du har fået oplyst ved udlevering. De kan hjælpe med at finde en løsning, så du ikke skal irritere dig over problemet under hele lejen. Du kan i nogle tilfælde blive bedt om enten skal køre omkring et værksted for reparation eller nærmeste udlejningskontor for ombytning.
     
  • Tag altid billeder og evt. video med lyd, der dokumenterer problemer.

Aktiviteter/udflugter

Voucher:

Er din udflugt bestilt igennem GetYourGuide af FDM Travel, vil din voucher ofte være sendt direkte fra getYourGuide til din e-mail. Den kan også være sendt fra FDM Travel sammen med dine øvrige rejsedokumenter.

Er din udflugt bestilt en af vores andre leverandører, vil din voucher være sendt sammen med dine øvrige rejsedokumenter.

Har du selv bestilt udflugten igennem GetYourGuide, vil voucheren være sendt direkte til din e-mail.

Hvis du har downloaded GetYourGuide App, kan du i begge tilfælde tilføje din reservation/voucher her.

Ændring:

Ønsker du at ændre en udflugt købt igennem GetYourGuide, kan dette normalt gøres ved at kontakte udbyderen direkte på kontaktinformationerne oplyst på voucheren/i reservationen.

Er din udflugt bestilt igennem andre leverandører, kan den som udgangspunkt ikke ændres.

I enkelte tilfælde kan udbyderen ændre tidspunkt eller helt annullere turen. I vil få disse oplysninger direkte fra udbyderen. Vær opmærksom på, at informationen kan blive givet på WhatsApp.


Fandt du ikke svar på dine spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til os eller ringe til os indenfor vores åbningstid på tlf. 70 11 60 11.