Den Svenske vestkyst for livsnydere
5 dage Fra 3.225 kr.
Kiruna er ikke bare Sveriges nordligste by – det er også et fascinerende mødested mellem gammelt og nyt, natur og industri, samisk kultur og moderne forandringer. Her, hvor fjeldene rejser sig mod nordlysets himmel, har samerne levet i århundreder, og kulturen mærkes stadig tydeligt i både bybilledet og landskabet omkring.
Kiruna ligger midt i Laevas sameby, og samisk sprog, kunst og rensdyrkultur er en levende del af hverdagen her. Besøg det samiske informationscenter på Kiruna Stadshus, gå på opdagelse i samisk håndværk i små gallerier og butikker, eller deltag i en guidet tur med en samisk vært, hvor du får indblik i hverdagslivet med rensdyr, joik og årstidens betydning.
Besøg Jukkasjärvi, en lille landsby 20 min. fra Kiruna, hvor du finder både det verdensberømte ICEHOTEL og Nutti Sámi Siida, et samisk center med rensdyrpark, traditionel lavvu, kulturformidling og mulighed for at prøve samisk mad som suovas og gáhkku. Abisco Nationalpark byder på fjeld- og naturoplevelser, oplev det samiske fjeldlandskab på ski, snesko eller i kajak, alt efter årstid.
Mød et Kiruna i forandring, og lær om den spektakulære flytning af hele byens centrum på grund af underjordisk minedrift. Det er en del af byens moderne historie – og et eksempel på kontrasten mellem naturens rytme og menneskets indgreb.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.