Bukchon Hanok Village i Seoul

En tidsrejse midt i storbyen

Det er en oplevelse at skifte Seouls moderne, travle gader og skyskrabere ud med et kvarter, der består af små, traditionelle huse og snævre gyder. Det er præcis det har gjort Bukchon Hanok Village så populær. Her bliver du taget med tilbage til Joseon-dynastiets tid, hvor elegante hanok-huse med teglstenstage og smukt træværk fortæller om livet i Seoul i det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede.

Det er et af de få steder i byen, hvor de gamle traditioner stadig lever side om side med det moderne liv. Det er oplagt at tage sig god tid til at gå på opdagelse i de små gader, hvor du vil støde på små gallerier, tehuse og udsigtspunkter med kig over Seouls skyline og paladser.

Området er ikke et museum, men et kvarter med folks hjem, så husk at være respektfuld mens du går rundt i gaderne.

Vil du tage et ikonisk billede i den gamle bydel, så sørg for at komme så tidligt som muligt (åbningstider er fra kl. 10-17) og fang morgensolen på husenes tage, eller lej en hanbok (traditionel koreansk dragt), så du selv bliver en del af billedet.

Bukchon ligger i gåafstand fra både Gyeongbokgung Paladset og hovedgaden Insadong, hvor du finder koreanske spisesteder, gallerier og butikker.

Kort

Vis på kort

Oplev Sydkorea - Skab din egen historie