Autentisk ranch-charme tæt på Yellowstone
Bar N Ranch, West Yellowstone, Montana
Bar N Ranch er typisk Montana ranch i ægte western‑stil blot 10 minutters kørsel fra Yellowstone National Park. Beliggende på 200 hektar med dal og flodbred, tilbyder den rustikke ranch personligt service og moderne komfort. Et ideelt sted for par og familier, der ønsker natur og autentisk cowboy-oplevelse.
Kvægdrift og cowboylivet har ikke ændret sig meget siden starten af 1900-tallet så skru tiden tilbage, rid ud i de storslåede landskaber og slut dagen af ved lejrbålet under den stjernespækkede himmel.
Rejseperiode:
Maj - oktober
Hotelstandard:
Ranch
Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:
Eventyr i hjertet af Montanas vilde vidder
Med kun 10 minutters kørsel til Yellowstone National Park er Bar N Ranch den perfekte base for at opleve parkens gejsere, vandfald og dyreliv. Her venter eventyrlige vandreruter, varme kilder og muligheden for at spotte bison, elge og bjørne. Uden for parken kan I nyde Montanas storslåede natur med floder, bjerge og åben himmel så langt øjet rækker.
Bar N Ranch tilbyder jer et afslappende ophold med outdoor pool, jacuzzi, ildsted og en autentisk restaurant, der serverer lokalinspirerede retter. Bo i hytte med egen terrasse, åben pejs og spa-bad, eller vælg et lodge-værelse med naturen lige udenfor døren. Atmosfæren er hyggelig og det handler om at koble af og nyde nærværet midt i det vilde vesten. Ranchen arrangerer guidede vandre- og rideture, og der er mulighed for at prøve fluefiskeri i de nærtliggende søer.
- Hytter og lodge‑værelser med store vinduer, privat terrasse og udsigt til grønne enge eller floden
- Stueområde med pejse, der giver varm og hyggelig stemning
- Værelserne har minibar, kaffe/te, gratis Wi‑Fi og godt med siddepladser og udsigt
- Flere badeværelser har spa‑badekar eller whirlpool‑tub
- Fællesområder med udendørs pool, jacuzzi, grill, udendørs ildsted og en afslappet restaurantoplevelse