Det antikke teater i Epidaurus

En scene med 2.000 års historie

Midt i det grønne landskab på Peloponnes ligger det antikke teater i Epidaurus, der er et af Grækenlands mest imponerende levn fra oldtiden. Scenen er omgivet af olivenlunde og bjerge, og hele stedet emmer af ro og storhed på én gang.

Teatret blev bygget i det 4. århundrede f.Kr. som en del af Asklepios’ helligdom, hvor pilgrimme søgte helbredelse. Når du står på de gamle stentrin, er det let at forstå, hvorfor stedet stadig bruges til forestillinger i dag.

Epidaurus er verdenskendt for sin enestående akustik, hvor selv en hvisken på scenen kan høres tydeligt på de øverste rækker. Forestil dig, hvordan tusindvis af tilskuere har siddet her under åben himmel og fulgt tragedier, komedier og musik – præcis som du kan opleve det hver sommer under den græske teaterfestival, når magien genopstår i de historiske omgivelser.

Fakta om Det antikke teater i Epidaurus

  • Opført: I slutningen af det 4. århundrede f.Kr.
  • Størrelse: Der er plads til cirka 14.000 tilskuere.
  • Kendt for: Perfekt akustik.
  • UNESCO-verdensarv: Siden 1988.
  • Beliggenhed: Cirka 30 kilometer øst for Nafplio og 150 km eller halvanden times kørsel sydvest for Athen.
 

Inspiration

Tips til oplevelser i nærheden af det antikke teater i Epidaurus

Du kan snildt kombinér dit besøg med et stop i den charmerende by Nafplio, hvor hyggelige stræder, fæstninger og havneidyl skaber ægte græsk stemning. Brug også tid i Mykene med den berømte Løveport og kongegrave, eller kør mod kysten og tag en dukkert i den lille bugt ved kystbyen Tolo. Alle tre steder ligger under en times kørsel fra Epidaurus og gør din kør-selv-ferie på Peloponnes til en skøn blanding af kultur, historie og afslapning.

Kort

Vis på kort