Et af Grækenlands højeste vandfald
Dybt inde i Rodopi-bjergene i det nordlige Grækenland venter et af landets mest imponerende vandfald – Livaditis-vandfaldet, også kendt som Trachoni. Her styrter vandet 60 meter ned i en frodig kløft omgivet af tæt skov. Vandfaldet ligger tæt på byen Xanthi og er en af de største naturlige attraktioner i regionen og et perfekt stop på din kør-selv-ferie i det nordlige Grækenland, hvis du vil ud at strække benene.
Turen dertil er en oplevelse i sig selv. Du følger en smuk vandresti på cirka fire kilometer gennem skov og bjerge, hvor du kan nyde udsigten til små bække og grønne dale, før du når frem til det høje vandfald. Det er et ideelt udflugtsmål hvis du sætter pris på naturoplevelser og lidt motion.
Fakta om Livaditis-vandfaldet
- Højde: Cirka 60 meter, hvilket gør det til et af de højeste vandfald i Grækenland.
- Beliggenhed: Rodopi-bjergene nær landsbyen Livaditis, cirka 40 km nordvest for byen Xanthi.
- Vandretur: Cirka 4 kilometer hver vej via en markeret sti gennem skovterrænnet. Husk at medbringe rigeligt med vand om sommeren.
Inspiration
Tips til oplevelser i nærheden af Livaditis-vandfaldet
Inden for en times kørsel kan du besøge den charmerende by Xanthi med smalle gader, farverige huse og hyggelige tavernaer, eller køre til Nestos-floden, hvor du kan sejle i kajak mellem stejle klippesider. Du kan også tage en afstikker til Porto Lagos, der er smuk kystby omgivet af søer og vådområder, der huser et rigt fugleliv.