Her bliver du mødt af frisk bjergluft, gæstfrihed og stenhuse med sjæl
Mellem Ioannina og Trikala i det nordlige Grækenland ligger den charmerende bjergby Metsovo, smukt placeret højt i Pindos-bjergene. Her møder du ægte græsk bjergliv med traditionelle stenhuse, træbalkoner og små torv, hvor livet leves i et roligt tempo. Metsovo blomstrede under Det Osmanniske Rige og var engang et vigtigt handelscentrum, og i dag mærker du historien i byens arkitektur, håndværk og lokale klædedragter. Vil du dykke dybere i byens kultur, så læg vejen forbi det spændende Metsovo Folk Art Museum.
Byen er kendt for sin stolte Vlach-kultur, sit lokale køkken og en gæstfrihed, der får dig til at føle dig hjemme. Smag den røgede Metsovone-ost, nyd et glas vin fra Katogi Averoff-vingården, eller besøg den gamle kirke Agia Paraskevi fra 1500-tallet. Metsovo er også udgangspunkt for store naturoplevelser. Du kan vandre i skovene, tage på mountainbikeeventyr eller stå på ski ved Anilio Ski Resort om vinteren.
Metsovo er et perfekt stop på din kør-selv-ferie i Nordgrækenland. Her får du bjergluft, traditioner, lokale specialiteter og masser af friluftsaktiviteter samlet ét sted
Fakta om Metsovo
- Beliggenhed: I 1.150 meters højde i Pindos-bjergene cirka en times kørsel nordøst for Ioannina.
- Indbyggertal: Cirka 2.500.
- Kendt for: Vlach-kultur, arkitektur, håndværk og lokale traditioner.
- Berømt for: Metsovone-ost og vin fra Katogi Averoff.
- Historie: Var et vigtigt handelscentrum under Det Osmanniske Rige.
- Let tilgængelig via Egnatia Odos motorvejen (A2).
Inspiration
Tips til oplevelser i nærheden af Metsovo
Inden for en times kørsel fra Metsovo finder du den kunstige Aoos Springs-sø, der er en idyllisk bjergsø omgivet af fyrreskov og perfekt til korte vandreture. Du kan også tage turen til Vikos–Aoös National Park, hvor slugter, floder og sjældne dyr danner et af Grækenlands mest spektakulære naturområder. Eller besøg Ioannina, en historisk by ved bredden af Pamvotidasøen med en befæstet gammel bydel, museer og hyggelige caféer.
Kort
Oplev det græske fastland- Skab din egen historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.