OVERNATNING I AUTOCAMPER I JAPAN - HERUNDER FINDER DU SVAR PÅ DE MEST STILLEDE SPØRGSMÅL OM FERIE I AUTOCAMPER
Når du rejser med autocamper er det mest almindelige at overnatte på dedikerede campingpladser, også kaldet RV Parks.
Det er ikke tilladt at overnatte på almindelige parkeringspladser hverken i byområder, eller på landet.
Campingpladser / RV Parks
RV Parks er dedikeret til autocampere, og der findes mere end 400 over hele Japan. Her vil du finde gode faciliteter som vand, toilet og på nogle også bademuligheder.
Auto Campsites
Disse pladser findes ligeledes spredt over hele landet. Her skal du dog være opmærksom på, at der sjældent er mulighed for at blive tilkoblet strøm og vand.
Roadside Stations / Michi-no-Eki
Dette er ofte pladser oprettet i forbindelse med supermarkeder eller andre handlende, og er generelt bare en parkeringsplads hvor der måske er adgang til toilet. Vær opmærksom på at her er det muligvis ikke tilladt, at
opstille campingbord og stole.
Prisen på en overnatning på campingplads kan variere ekstremt meget afhængig af popularitet, faciliteter og beliggenhed mv. Vejledende priser er 2.000 - 8.000 JPY pr.nat.
Der er forskellige hjemmesider hvor det er muligt at reservere pladser rundt i Japan.
Nej, du kan ikke bare overnatte hvor som helst. Selvom autocamper-livet er fleksibelt, så kan du ikke bare parkere langs vejen og overnatte.
Ønsker du at fricampere, dvs. overnatte uden for campingpladser, så bør du undersøge de lokale regler godt og grundigt. For at finde egnede overnatningssteder i naturen - eller steder til ganske få penge. Se også punktet "Hvor kan jeg overnatte i en autocamper?"
Det er ikke nødvendigt med et campingkort/pas.
Alt efter hvilke campingpladser og sammenslutninger du vælger at benytte, kan der være rabatter at hente ved, at melde sig ind i forskellige kundeklubber. Læs mere om dette på de forskellige hjemmesider. Se forslag til campingpladser i både Australien og New Zealand under punktet "Hvordan finder og reserverer jeg campingpladser"
Forskellen på at campere og parkere (raste) er relevant når du skal køre i autocamper. Reglerne tolkes forskelligt fra land til land, men generelt gælder følgende:
Når du "raster" på en p-plads eller langs veje og motorveje, betyder det, at du parkerer for at hvile dig - fx hvis du tager et hvil, slapper af eller spiser med henblik på at kunne fortsætte din kørsel forsvarligt. Hvis du derimod indtager et område for en periode med andet formål end blot at raste, fx ved at opholde dig på pladsen i en længere periode, slå lejr, have opslået markise, opstille campingmøbler mv., betragtes opholdet som campering - dette skal i stedet foregå på en campingplads.
Autocampere må generelt parkere på alle parkeringspladser, så længe autocamperen kan holde inden for p-båsen. Er din autocamper for stor til at parkere på almindelige parkeringspladser, så skal du anvende særligt afmærkede autocamper-pladser, store båse eller parkere på andre måder, men lovligt.