Kournas-søen

Kretas eneste ferskvandssø

På vej gennem de bløde bakker mellem Chania og Rethymno dukker Kournas-søen pludselig op som et turkisgrønt spejl mellem bjergsiderne. Kournas-søen er den eneste naturlige ferskvandssø på Kreta, og stedet giver en særlig ro, som du ikke finder mange steder på øen. Du får hurtigt følelsen af at være ankommet til et lille naturfrirum, der passer perfekt ind på en kør-selv-ferie, hvor du kan skylle vejstøvet af dig.

Her bliver du ofte overrasket over farverne. Søens vand skifter fra klart grønt til dybere blå nuancer alt efter lys og årstid, og det er svært ikke at blive hængende længere end planlagt. Kournas-søen er et ideelt break fra nordkystens mere travle strande og kystbyer.

Søen ligger tæt på landsbyen Kournas og har i århundreder været vigtig for områdets natur og kultur, netop fordi den er Kretas eneste ferskvandssø. De omkringliggende bakker og små landbrug, giver dig et glimt af det traditionelle Kreta, som du møder, når du går små ture rundt om søen.

Hvad du kan lave ved Kournas-søen?

Du kan leje en vandcykel, kano, paddleboards, tage en dukkert, hvis du er frisk på en kølig dukkert eller gå en tur langs bredden, hvor du typisk spotter skildpadder i vandkanten. Du kan også bare nyde omgivelserne fra en af de små, hyggelige tavernaer.

Derfor bør du opleve Kournas-søen

  • Unik natur og eneste ferskvandssø på Kreta.
  • Oplagt stop på kør-selv-ferien mellem Chania og Rethymno.
  • Aktiviteter for både børn og voksne.
 

Inspiration

Fakta om Kournas-søen

  • Beliggenhed: Tæt på byen Kournas og cirka 40 kilometer sydøst for Chania og 25 kilometer vest for Rethymno.
  • Størrelse: Cirka 3,5 kilometer i omkreds.
  • Kendt for: Kretas eneste ferskvandsø, skiftende farver og naturskønne omgivelser.
  • Aktiviteter: Badning, vandcykel, vandreture og taverner med lokale specialiteter.
  • Bedste tidspunkt: Maj–oktober men kan besøges året rundt.
  • Et godt tip: Kom tidligt formiddag i højsæsonen for at undgå myldretid.

Seværdigheder i nærheden af Kournas-søen

  • Georgioupoli: En skøn badeby, der har bevaret meget af sin charme trods de mange turister. Byen lokker med en lavvandet, børnevenlig strand og et hyggeligt torv.
  • Argyroupoli: Landsby i bjergene med kilder, små vandfald og tavernaer, hvor du kan høre vandets rislen fra vandløbene.
  • Chania: En af Kretas mest charmerende byer med venetiansk havn, små gader og gode museer.
  • Rethymno: Historisk by med en flot fæstning, lang strand og en gammel bydel fyldt med små butikker og caféer.

Kort

Vis på kort