Kinsale - det sydlige startpunkt for Wild Atlantic Way

En farverig by

Kinsale er med sine farverige huse og små hyggelige gader det perfekte feriested, og byens befolkning stiger da også betragteligt sommeren over. Byens historie går tilbage til 1300-tallet, hvor indsejlingen til River Bandon var en sikker havn for byens fiskere, men i dag er havnen mere præget af fritidsbåde end af fiskeriaktiviteter.

På en slentretur gennem byen kan I starte turen på torvet ved Pier Road, og nyde de kulørte huse op gennem Main Street eller Market Quay i retning af Market Place, hvor I finder Kinsale museum, der holder til i byens gamle markedshus fra 1590. Huset, hvis frontgavle fremstår næsten som et hollandsk hus, har inden det blev museum for byens historie været områdets administrative center og domhus.

I kan passende afslutte turen på Cork Street ved byens borg Desmond Castle Kinsale. Borgen er en af de yngre irske borge, da den er fra 1500-tallet og gennem tiderne har haft mange andre funktioner end de forsvarsmæssige såsom toldsted og fængsel.

Området ved Kinsale var i 1600-tallet to gange målet for udenlandske forsøg på invasion af Irland. I 1601 forsøgte den spanske konge og i 1689 den franske konge forgæves at hjælpe irerne i kampen mod englænderne, og I kan se den engelske reaktion nemlig James Fort og Charles Fort der blev anlagt op gennem 1600-tallet for at forsvare sejlingen til Kinsale.

Inspiration

Det sydlige startpunkt for Wild Atlantic Way

Den irske vestkyst er gennem tiderne formet af tidevandets skiften mellem ebbe og flod og ikke mindst de utallige storme, der kommer ind fra Atlanterhavet mod vest, og alt det kan du opleve på West Atlantic Way. Kystvejen går fra syd ved byen Kinsale i County Cork og strækker sig over 2.600 kilometer på kanten mellem hav og land langs vestkysten af Irland halvøen over Irlands nordligste punkt Malin Head til det nordlige slutpunkt i Derry i Nordirland. Herfra fortsætter kystruten i den betagende Causeway Coastal Route, der kan tage jer hele vejen ned til Belfast.

Tager I turen på Wild Atlantic Way vil I ikke opleve både hvordan naturen gennem tiderne med vand og vejs har formet den irske vestkyst, men også opleve hvordan den irske befolkning gennem tiderne har levet her i pagt med naturen og dens luner.

Kort

Vis på kort