Prestholtstien ved Geilo

Stenbelagt vandrerute til Hallingskarvet

Prestholtstien er en ny trappebelagt vandrerute, som gør det muligt for nærmest alle at nå toppen af bjergområdet Hallingskarvet. Fra Geilo centrum tager det ca 20 minutter at køre til udgangspunktet som er parkeringspladsen ved Prestholtseter. Herfra er der 6,5 km tur-retur til Hallingskarvet, Stien er de seneste år belagt med sten, som både gør det nemt at gå og nemt at finde vej. Selv om ruten er let, og kan gennemføres selv af børn, så husk varmt tøj og regn med ca 4 timers vandring.

I kan vælge at følge stien hele vejen til toppen af Hallingskarvet, hvorfra I har en fantastisk udsigt til gletsjeren Hardangerjøkulen. På gode dage kan man også se Gaustatoppen langt i syd. Turen til toppen anbefales kun i godt vejr.

Kort

Vis på kort

Oplev Norge - skab din egen historie