Capra-vandfaldet

Et naturligt stop på bjergvejen Transfagarașan

Capra-vandfaldet er et af de steder på Transfagarașan, hvor du helt naturligt holder ind til siden. Vandfaldet ligger i cirka 1.700 meters højde i Fagaraș-bjergene og har et frit fald på omkring 35 meter. Det er kombinationen af det brusende vand, de stejle bjergsider og den friske bjergluft, der gør vandfaldet til et af de mest fotograferede stop på hele ruten.

Det er nemt at komme tæt på Capra-vandfaldet. Fra parkeringspladsen ved vejen tager det kun få minutter til fods at nå frem, og udsigten er imponerende, uanset om du vil tage billeder eller bare strække benene. Om sommeren er området også et godt udgangspunkt for kortere vandreture.

Capra-vandfaldet ligger ikke langt fra Balea-søen, som er Transfagarașan-bjergvejens højeste punkt.

Sådan kommer du til Capra-vandfaldet

Fra Sibiu tager køreturen til Capra-vandfaldet cirka 2 timer. Vandfaldet ligger direkte ved Transfagarașan, og det er lettest at besøge i sommerhalvåret, når vejen er åben, hvilket typisk er mellem juni og oktober.

Fakta om Capra-vandfaldet

  • Beliggenhed: Langs Transfagarașan-bjergvejen i 1.700 meters højde i Fagaraș-bjergene, Transsylvanien.
  • Faldøjde: Cirka 35 meter.
  • Aktiviteter: Fotostop, kort vandretur, kombiner besøget med Balea-søen.

Kort

Vis på kort