Las Palmas

Lækre strande, kultur og et farverigt natteliv

Las Palmas er en spændende storby, der byder på shopping, restauranter og underholdning. Vil I opleve byens unikke stemning, så bør I besøge den lokale markedshal Mercado de Vegueta eller forvilde jer ind i det charmerende gamle kvarter med fine småhuse og farverige skodder og træbalkoner. I kan også gå i Christoffer Columbus’ fodspor og besøge kirken Ermita de San Antonio Abad og huset Casa de Colón, hvor han boede under sit ophold på øen. Langs stranden Las Canteras og den lange strandpromenade myldrer det med mennesker, butikker og hyggelige cafeer.

Inspiration

Gran Canarias hovedstad

Vælger du en ferie blandt vores rejser til Gran Canaria, kan du nemt bruge det meste af tiden i øens hovedstad, Las Palmas. Her finder du blandt andet en af de bedste strande på øen, Las Canteras, hvor du kan tage en dukkert i Atlanterhavet eller bare slappe af med en spændende bog.

Trænger du til en god middag, så gå en tur langs den dejlige strandpromenade. Her kan du spise tapas på en af de mange restauranter med udsigt ud over havet.

Las Palmas byder på mere end strande

Las Palmas er andet end strande. Du kan fx besøge Vegueta, der er byens ældste og absolut hyggeligste bydel. Gå på opdagelse i de små skønne gader, hvor husenes balkoner giver behagelig skygge.

Brug lidt tid på den imponerende Santa Anna katedral og det smukke hus, Casa de Colón. Det skulle være huset, hvor den berømte opdagelsesrejsende, Christoffer Columbus, overnattede inden sine farefulde rejser ud i verden. I huset finder du et museum, hvor du kan lære ham og hans bedrifter lidt bedre at kende.

Et andet hyggeligt sted er Santa Catalina parken. Her har du et herligt leben, hvor du kan følge de lokale fra en af de mange hyggelige caféer. Fra parken løber også flere smalle gader med små butikker og tapasbarer. Tæt på parken ligger et par store shoppingcentre. Når solen går ned forvandler Las Palmas sig og du finder et stort udbud af smarte barer, natklubber, diskoteker, pubber og koncerter. Du kan blive ved at feste til den lyse morgen, når du rejser til Las Palmas og holder ferie på Gran Canaria.

Kort

Vis på kort