Markeder i Alicante

Besøg de mange markeder

Markeder er meget populære i Spanien, og hvert kvarter med respekt for sig selv har et marked. Sådan er det også i Alicante, så hvad enten du er til nipsting, antikviteter eller lokalt producerede grønsager, så er der et marked for dig i Alicante.

Los hippies de la Explanada marked
Dagligt afholdes der et stort marked på Explanada d\'Espanya. Her finder du alt fra smykker og keramikting til genbrugstøj. Om søndagen afholdes et større marked foran rådhuset. Markedet afholdes på én af de mest karakteristiske promenader i Alicante, som ligger modsat havnen.

Babel, Benalúa og Carolinas
Disse tre markeder er nogle af de største markeder i Alicante og afholdes i hver sin bydel. På markederne finder du alt fra tøj og sko til husholdningsredskaber og frugt og grønt. De tre markeder byder på mange af de samme boder, så vælg det marked, der ligger tættest på dig.

Artesano marked
Artesano marked er Alicantes kunsthåndværksmarked. Her finder du alt fra patchwork og keramik til hjemmelavede smykker og billeder malet af lokale kunstnere. Her er alt inden for lokalt kunsthåndværk. Du har også mulighed for at få tegnet en karikaturtegning af dig selv på markedet.

Markedet Mercado de Filatelia y Numismática
Dette marked skiller sig ud fra alle de andre markeder i Alicante. På Mercado de Filatelia y Numismática finder du nemlig ikke boder med genbrugstøj, keramik og små nipsting, her finder du sjældne gamle mønter og frimærker.

Madmarkeder i Alicante
Udover det store Mercado Central, så har gademarkederne i Babel, Benalua og Carolinas også indendørsmarkeder, hvor du kan købe en masse lokale frugter, grøntsager, kød, fisk og blomster. De fleste af madmarkederne i Alicante har åbent hele ugen undtagen søndag.

Fiskemarked i Santa Pola
Kun 20 km fra Alicante finder du byen Santa Pola, som er kendt for sit store og eksotiske fiskemarked, som afholdes et par gange om ugen. Men du finder også et stort loppemarked i byen hver mandag og lørdag, hvor du kan gøre en god handling

Kort

Vis på kort