Det ægte Newfoundland
7 dage Fra 18.218 kr.
Klippeskråningerne har iklædt sig sit trægrønne tæppe om sommeren. Og det går godt til havets blå kontraster, som af og til bliver brudt af en hval, der kommer op for at trække luft. På Canadas Cape Breton Island ligger en af kontinentets smukkeste ruter. Det er en cirkel af fantastiske farver, store naturoplevelser og så er det en ægte livsnydermagnet.
Her ved Breton Island i Nova Scotia snor den knap 300 kilometer lange rute Cabot Trail sig igennem det pittoreske landskab. Du bliver budt velkommen af nogle af Nordamerikas smukkeste naturscenerier. Undervejs er der gode chancer for at spotte spændende dyr, spise god mad og komme tættere på Canadas kultur. Afsæt minimum tre dage til at køre ruten og beslut på forhånd hvad du vil opleve. Er du til aktive eventyr eller er det mest livsnyderen i dig, der skal tilgodeses på din kør-selv-ferie?
Uanset hvad, så er The Cabot en oplagt rute på kør-selv-ferien i det østlige Canada.
Rutens nordligtes kilometer går igennem øens største beskyttede naturområde. Cape Breton nationalpark er kendt som ”stedet, hvor bjergene møder havet”, og for dig, der har det bedst med at komme ud og bruge kroppen, så er der masser af muligheder her.
Husk at pakke vandrestøvlerne og styr mod Skyline Trail. Her venter dig 1,5 times vandring, hvor bløde bjerge iklædt solens gyldne farver udgør nogle af Nova Scotias mest ikoniske landskaber. Eller hvad med at sejle lydløst igennem floden i en kajak? Uanset hvad du er mest til. så er der masser af muligheder for at komme ud i den friske luft.
Når du bevæger dig rundt i Cape Bretons frodige landskaber er du omgivet rustfarvede klipper og muligheden for at spotte elge, ørne og hvaler bland andet er allestedsnærværende.
Der er ingen tvivl om, at de smukke Nova Scotia landskaber er grund nok i sig selv til at køre The Cabot Trail, men for livsnyderen er der endnu en vigtig grund - Maden! Havet omkring Breton Island er nemlig yderst gavmildt, når det kommer til fisk og skaldyr. Faktisk er der nogen der også kalder ruten for ”The Seafood Trail”.
Det er nok hummeren, der er den største specialitet, og hvis du virkelig vil have den fulde oplevelse, så skal du booke tid til en hummermiddag ved La Bloc Beach i god tid. Det er en interaktiv oplevelse, hvor du selv er med til at tilberede maden samtidig med at du får en masse viden om hummeren og blandt andet lærer hvordan du koger de sjove dyr i atlanterhavsvand, inden I sammen nyder måltidet helt nede ved vandkanten.
Hold øje med de mange restauranter, der ligger langs vejen. Mange af dem kan gøre underværker med muslinger, krabber, fisk og naturligvis også hummere. Og så er der på mange af restauranterne også live-musik i højsæsonens aftener. Det giver i den grad hele oplevelsen et ekstra nøk op på stemningsbarometret. Velbekomme.