Kalsoy - øen med de mange tunneller

Maleriske bygder

Den lille ø Kalsoy - der huser mindre end 100 fastboende - er kendt i folkemunde som "Blokfløjten". Tilnavnet er opstået da den aflange ø på 18 km i længden, og kun 1-3 km. i bredden, har ikke mindre end 5 tunneller, og dermed 10 ind- og udgange der bliver til hullerne på blokfløjten. De 5 tunneller udgør knap 5,5 km. af de i alt 12 km. vej der findes på øen. 

Oprindeligt var der 5 bygder på øen, men i dag er tallet reduceret til 4. Hver bygd har sin egen historie, og er pittoreske på hver sin måde. Besøg den berømte statue af Sælkvinden i Mikladalur og den nordligste af bygderne Trøllanes, hvorfra du kan vandre turen til det smukke Kallur Fyrtårn. Turen tager ca. 45 minutter hver vej fra p-pladsen i Trøllanes.

Anbefalet af Hanne T, Rejse specialist i Lyngby

Da det ikke er muligt at bestille tid ombord på færgen fra Klaksvik til Kalsoy, vil jeg anbefale at I kommer i god tid før afgangen - gerne en time før. Færgen har kun plads til 17 biler, og lastbiler samt fastboende har førsteret. Brug evt. ventetiden til at nyde en kop kaffe på den hyggelige café Friða Kaffihús :)

Kort

Vis på kort

Oplev Færøerne - Skab din egen historie