
Occitanie - det ukendte Sydfrankrig for livsnydere
10 dage Fra 13.086 kr.
Bjerget og skidestinationen Pla d'Adet er en skjult perle i hjertet af Pyrenæerne, der om sommeren forvandler sig til et paradis for naturelskere, eventyrere og dig der gerne vil have en pause fra hverdagens travlhed. Uanset om du ankommer i bil eller på cykel, så vil køreturen op ad bjerget være en oplevelse i sig selv.
Vejen til Pla d'Adet starter i den hyggelig by Saint-Lary-Soulan, som byder på lokale markeder, hyggelige caféer og og termiske bade. Herfra snor vejen sig op ad bjerget og byder på storslåede udsigter over de omkringliggende dale og bjerge. Vejen er velholdt hvilket gør turen behagelig både i bil og på cykel. Undervejs passerer du små, charmerende landsbyer, frodige skove og åbne enge, som hver især byder på muligheder for spontane stop.
Både i dalbyen Saint-Lary-Soulan og oppe i Pla d'Adet venter en verden af aktiviteter, herunder vandreture hvor du, uanset dagsform, finder ruter for enhver smag. Prøv fx. vandreturen op til l’Hospice du Rioumajou eller ruten rundt om lac d’Orédon. også ved Lac de Payolle er der vandreturer og mulighed for kanosejlads samt idylliske steder til picnic.
Saint-Lary-Soulan og Pla d'Adet ligger ca. 2 timers kørsel sydvest for Toulouse og 1½ times sydøst for Pau.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.