Porto Vecchio

Korsikas svar på Saint Tropez

Kører du til Porto Vecchio, kommer du til den mest besøgte by på Korsika. Byen har fået betegnelsen Korsikas svar på Saint Tropez, og det er her kendte skuespillere og sportsstjerne holder til. Det er i den gamle bydel du finder byens ægte charme. Gå en tur gennem de smalle gader og nyd en kop kaffe eller et glas vin på det hyggelige torv ved kirken. Det er her du finder de bedste restauranter og cafeer.

Oplevelser nær Porto Vecchio

Det er mere beliggenheden end byen selv, der har gjort den så populær. Porto Vecchio er et godt udgangspunkt for masser af oplevelser:

  • Bavella bjergene ligger kun en times kørsel mod nord med ideelle vandremuligheder.
     
  • Palombaggia halvøen har nogle af de smukkeste strande på Korsika. Der ligger tre pragtfulde strande Palombaggia, Folacca og Acciaro, som alle er perfekte for børnefamilier.
     
  • Bonifacio på den sydligste spids af Korsika, ligger på kanten af de lodrette klipper, der falder ud i det turkisblå Middelhav. Byen er en turistmagnet, der oser af charme med krogede gader og små butikker. Det gamle Citadel er et must ligesom en tur ned trappen Ľescalier du Roi Aragon fra kanten af klipperne og ned til havet. Havneområdet er den moderne del af Bonifacio med enorme lystbåde, der er en seværdighed i sig selv.

Kort

Vis på kort