Korsikas svar på Saint Tropez
Kører du til Porto Vecchio, kommer du til en af Korsikas mest populære byer. Bag de gamle bymure venter hyggelige torve, små butikker og stemningsfulde gader, hvor du nemt kan bruge et par timer på bare at gå på opdagelse. Besøg blandt andet Église Saint-Jean-Baptiste, nyd udsigten fra byens højere beliggende kvarterer eller slå dig ned på en café ved Place de la République. Havneområdet nedenfor summer af liv med restauranter, lystbåde og promenader langs vandet.
Porto Vecchio er kendt som Korsikas svar på Saint-Tropez og tiltrækker både lokale, feriegæster og kendte fra hele Europa. Samtidig er byen et oplagt udgangspunkt for nogle af øens største naturoplevelser, flotte strande og spændende udflugter.
Derfor bør du opleve Porto Vecchio
- Hyggelig gammel by bag bymurene
- Nær Palombaggias kridhvide strande
- Tæt på Bonifacio og Bavella
Inspiration
Tips til oplevelser nær Porto Vecchio
- Bavella-bjergene: De ligger omkring en times kørsel mod nord og byder på flotte udsigter, vandrestier og dramatiske klippeformationer.
- Palombaggia-halvøen: Kendt for nogle af Korsikas smukkeste strande. Her finder du blandt andet Palombaggia, Folacca og Acciaro, som alle har lavt, klart vand og gode forhold for børnefamilier. •
- Bonifacio: Byen ligger helt mod syd på Korsika på kanten af de hvide kalkstensklipper over Middelhavet. Den gamle bydel lokker med smalle gader, små butikker og historiske bygninger. Besøg citadellet eller gå ned ad den berømte trappe Escalier du Roi d'Aragon, der er hugget direkte ind i klipperne. Nede ved havnen ligger caféer, restauranter og imponerende lystbåde side om side.
Kort
Oplev Korsika - Skab din egen historie
Oplevelser på Korsika
Fra kystbyer til høje bjergtoppe
Billeje på Korsika
Lej en bil på Korsika og nyd friheden
Autocamper i Frankrig
Frankrig er et skattekammer af oplevelser og overraskelser