Vinbyen Ribeauvillé

Drik Grand Cru i Den ældste middelalderby i Alsace

Tallet tre siges at være et heldigt nummer, og i den charmerende vinby Ribeauvillé på den alsaciske vinrute er der noget om snakken. Med både tre fantastiske grand cru-vine og tre smukke borgruiner, der våger over byen fra en grøn bjergtop, kan du nemlig ikke andet end at føle dig rigtig heldig, når du kommer forbi på din kør-selv-ferie i Alsace. 

Inspiration

En grand cru vinby

Halvejs mellem Strasbourg og Mulhouse, godt beskyttet i en frodig dal for foden af Vosgesbjergene, finder du Ribeuvillé - en ægte vinby omgivet af vinstokke og -gårde og gader, der vrimler af vinstuer og restauranter med løfte om kølige pauser på jeres kør-selv-ferie. Byen kan desuden bryste sig af hele tre formidable Grand Cru-vine, Geisberg, Kirchberg de Ribeauvillé og Osterberg, så smagsløgene har rigtig gode chancer for at blive kildret, forkælet og fornøjet på jeres vej.

En middelalderdrøm

Ribeauvillé er en by, der byder på bindingsværksidyl i særklasse. De maleriske gader er i foråret flot dekoreret med blomster, og de smukke renæssance-pladser er udsmykket med skønne fontæner. Middelalderen stadig virker levende i byens gamle centrum. Når du går en tur langs dele af den gamle bymur og ser forsvarstårnene som Butcher's Tower, eller slentrer en tur ad hovedgaden Grand'rue, får du en fornemmelse af byens oprindelige sjæl. Også i baglandet og de omkringliggende bakker mærkes historiens vingesus. Her knejser de tre majestætiske slotsruiner, Saint-Ulrich, Girsberg og Haut-Ribeaupierre, stolt på bakketoppe. Tager du turen til ruinerne er du garanteret en formidabel udsigt over byen


"Ribeauvillé er særligt berømt for sit dynamiske kulturliv med alt fra middelaldermarkeder til vinmesser.I løbet af sommeren er der desuden gode muligheder for et festligt visit, da der ofte er festivaler med gøjl og god stemning" 

- Ditte, rejsespecialist i Lyngby


 

kort

Vis på kort

Oplev Alsace - Skab din egen historie