Det Nationale Arkæologiske Museum

Grækenlands største skattekammer

Når du træder ind i museet føles det som at åbne en dør direkte ind til oldtidens Grækenland. Du bevæger dig gennem rum efter rum, hvor historier fra tusindvis af år folder sig ud foran dig. Det hele er ordnet så overskueligt, at du uden problemer kan fordybe dig i hver periode. Det er her, du står ansigt til ansigt med den berømte Agamemnon-maske, bronzeskulpturen ”The Jockey of Artemision fra 140 f.Kr., de farverige fresker fra Akrotiri og den imponerende Antikythera-mekanisme”, der er en ”analog computer” fra oldtidens Grækenland, som stadig vækker undren hos både forskere og besøgende.

Museet ligger i den levende Exarchia-bydel, og det er nemt at kombinere med en gåtur videre mod Athens hyggelige kvarterer. Det er et sted, hvor du kan tage en pause fra solen og lære Grækenland at kende på en anden måde, end når du besøger ruinerne under åben himmel. Mange bruger flere timer her, fordi variationen i udstillingerne gør oplevelsen både spændende og overskuelig.

Fakta om Det Nationale Arkæologiske Museum

  • Beliggenhed: I Exarchia-kvarteret i det centrale Athen
  • Årstal: Det første blev oprettet i 1829 og det nuværende åbnede i 1889
  • Størrelse: Grækenlands største arkæologiske museum • Historie: Samlinger fra 7.000 f.Kr. til romersk tid
  • Kendt for: Agamemnon-masken, Antikythera-mekanismen og bronzestatuen ”Jockey of Artemision”
  • Et godt tip: Kom tidlig morgen eller sen eftermiddag for færre mennesker

Inspiration

Tips til seværdigheder i gåafstand fra Det Nationale Arkæologiske Museum

Lige rundt om hjørnet venter Exarchia kvarteret med farverig street art, små caféer og en autentisk, lokal stemning. Går du lidt videre, rammer du hurtigt vejen mod Lycabettos-højen, hvor du får en af byens flotteste udsigter. Du kan også fortsætte gennem det centrale Athen mod Varvakios markedet og videre ned mod Plaka og Monastiraki, hvis du har lyst til en hyggelig slentretur efter dit museumsbesøg.

Kort

Vis på kort