Guinness Storehouse i Dublin

Nyd en ægte irsk øl

Hvis der er en ting, der skriger Irland, så er det den mørke, tykke øl som er kendt over hele verden, og den mest kendte er naturligvis Guiness, og du ved allerede, i det øjeblik, hvor du bevæger dig ned ad de gamle, patinerede brosten, at du er på den rette vej. En vej mod historisk nydelse. Omringet af de massive murstensbygninger rammer duften af ristet malt dig. Bryggeriet Guinness har indrettet en hel bygning på syv etager i Dublin som delvist arbejdende museum. 

En rundtur i denne pintformede hal i et historisk bryggeri er en berusende rejse gennem fremstillingen af Irlands kendingsdrik. I Guinness Storehouse kan du få ALT at vide om den mørke øl med det lyse skum - brygningen, smagen, distributionen og markedsføringen af Guinness er alt sammen udstillet. Selvfølgelig er der også rig lejlighed til at nyde den traditionelle øl, og det endda med en fantastisk udsigt over Dublin.

Kort

Vis på kort