Det Klassiske Irland

8 dages kør-selv ferie i Irland

8 dage fyldt med overraskelser. Turen tager jer på tværs af det grønne Irland, hvor I kan opleve det storslåede Connemare, de dramatiske Cliffs of Moher, det skønne blide Kerry og det spændende Glendalough, hvorfra tømmeret til det berømte vikingeskib Havhingsten kom.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Irlands storslåede landskaber.

Fra 11.134 kr.
pr. person inkl. flybillet. Ophold i dobbeltværelse i 7 nætter med irsk morgenmad, 8 dages billeje samt Galway Food Tour

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
8 dage/7 nætter

Længde:
1.250 km

Klimapåvirkning:
1.198 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Ankomst Dublin Airport - County Westmeath (132 km)

Når I har hentes udlejningsbilen går turen vestpå mod Athlone. Undervejs er det værd at besøge The Kilbeggan Distillery, Irlands ældste destilleri. Et besøg byder både på det gamle destilleri, der nu er museum og den nye del hvor den fremragende whiskey stadig fremstilles. Hvis tidspunktet passer med frokost er den tilhørende The Pantry Restaurant et glimrende valg. En anden mulighed er Tullamore Visitor centre, der ligger ca. et kvarters kørsel syd for Kilbeggan. Besøgscentret, der fortæller alt hvad er er værd af vide om den berømte whisky Tullamor Dew, ligger i det gamle lager ved Tullamores Grand Canal, hvorfra al wisky blev udskibet til hele verden.

I nærheden af Kilbeggan og Tullamore finder I også Clara Bog Nature Reserve and Visitor Centre. Clara Bog er en urgammel og sjælden højmose på over 460 hektar, og i besøgscentret kan I høre alt om dens fascinerende tilblivelse og lange historie. Der findes en del bevarede højmoser i Irland, hvis historie går helt tilbage til sidste istid, hvor dannelsen af spagnum begyndte. Igennem årene har moserne haft stor betydning for Irland, og spagnum har været anvendt til senge, bandager og ikke mindst til at fyre med.

Overnatning i Athlone-området

County Westmeath - Galway (85 km)

Idag går turen videre vestpå mod Galway. Undervejs kan I evt. lægge vejen forbi Clonmacnoise syd for Athlone, på østbredden af floden Shannon. et af Irlands vigtigste religiøse mindesmærker med bl.a. Cross of the Scriptures. Herfra går det videre til Boheme-byen Galway, bedst kendt som Irlands kulturelle hjerte. Her findes et stort udvalg af events og festivaler hele året rundt, og der er ofte en festlig stemning i byens labyrintiske brostensgader.

Byen siges også at være hovedsæde for den irske musik og dans, så her kan I opleve den traditionelle irske kultur i levende live når I gæster pubberne. I Galway lokkes de besøgende til Galway City Museum, National Aquarium eller måske et Galway Crystal Factory Shop.

Overnatning i Galway.

Galway - udflugt til Connemara (242 km)

Det vestlige Irland og specielt County Galway byder på noget af de mest spektakulære naturscenerier i Irland. Brug hele dagen på at opleve dette fantastiske, smukke og uspolerede område med bjergtinder, smukke dale, åbne vidder med grønne moser og brune hedestrækninger, tørvegrave og får. Oplev den lille, charmerende by Clifden ved Owerglin-flodens udløb i Atlanterhavet (er I til skaldyr, er det et godt sted at holde frokostpause), byen Roundstone ved Bertraghboy Bay, Aughanure Castle nær Oughterard, den fascinerende Connemara National Park, Kylemore Abbey med kirke og pigeskole og det naturskønne Maam Valley. Og mange steder i County Galway tales stadig det oprindelige irske sprog.

For at opleve lidt af hvert, kunne turen se sådan ud: Fra Galway mod Maam Cross, et vejkryds med et landbrug og et hotel, hvor der ofte er marked med får eller husgeråd og grøntsager. Herfra kører I gennem et fascinerende landskab over Maum til Leenaun, hvor I passende kan holde en lille pause. Her kan måske overtales til at købe en lækker uldtrøje eller et tæppe og nyde en kop kaffe, mens I indsnuser den herlige luft og smukke udsigt over fjorden. Herfra går turen videre til Kylemore Abbey, der absolut er en pause værd, inden I når frem til Connemaras hovedstad Clifden. Her kan i slentre en tur gennem det lille bycentrum med de smukke huse og måske indtage frokosten på en af byens mange pubber eller restauranter. Fra Clifden går turen tilbage mod Maam Cross, evt. afbrudt af en afstikker sydpå til Roundstone.

Overnatning i Galway.

Connemara - Killarney (207 km)

Fra Galway går det nu sydpå mod Ballyvaughan, en ligge flække på den anden side af Galway Bay. Herfra kan I vælge kystvejen til Lisdoonvarna, en del af "The Wild Atlantic Way" med klipper og havudsigt, eller I kan køre over land gennem det enestående landskab The Burren i County Clare, et stort område med kalkstenssletter og en spændende flora. Her kan I besøge den spændende Aillwee Cave syd for Ballywaughan og nyde en guidet tur på en halv times tid gennem grotterne med historier om bjørne, frosne vandfald og meget mere. Butikken byder også på en lækker hjemmelavet fudge til den videre køretur.

Fra Ailwee Cave går turen videre gennem the Burren til Lisdoonvarna, hvor det nok er blevet tid til frokost, evt. med noget pragtfuld nyrøget laks på The Burren Smokehouse, hvis værtinde er svensk. Efter frokosten vídere mod Cliffs of Moher, en imponerende 8 km klippestrækning, hvor klipperne falder op til 200 m lodret ned i det brusende Atlanterhav. Således blæst godt igennem kan I køre videre mod Killarney, evt. med Shannon-færgen Killimer-Tarbert (ca. 20 € for bil og passagerer). I kan også vælge de større veje over Limerick, en tur der er ca. 50 km længere, og måske knap så charmerende.

Overnatning i Killarney.

Killarney - udflugt til Ring of Kerry (163 km)


I dag går turen ud på en af de smukkeste naturstrækninger i Irland, hvor I på den smukke  halvø Iveragh skalskal opleve turen rundt på den spektakulære vejrute Ring of Kerry,

Et kortere men også spændende alternativ til The Ring er at pændende mulighed er at skyde "genvej" tilbage ad de små veje over halvøens indre efter Waterville eller "nøjes" med Turen forbi Ladies View og Molls Gap til Sneem og derfra tage kystvejen retur langs Kenmare Bay til Kenmare, Loo Bridge og Killarney. Og så har I også mere tid til at nyde den hyggelige by. 

Overnatning i Killarney.

Killarney - Cork (88 km)

Nu går østpå mod Cork, men undervejs kan I besøge Blarney Castle nordvest for Cork og kysse the Blarney Stone, der giver veltalenhedens gave. Kysseriet kræver dog en vis smidighed, da man skal ligge på ryggen og lade sig glide bagover for at komme til stenen.

Cork er øens tredje største by efter Dublin og Belfast og blev grundlagt tilbage omkring år 915 under vikingernes invasion. Men sine 125.000 indbyggere er Cork en pulserende storby med mange butikker, restaurantent og cafeer. Byens top attraktioner er The English Market, et spændende indendørs marked, hvor ikke mindst fiskehandlere udbyder et væld af spændende varer. Besøg også Shandon Church, et af Corks vartegn og Cork City Goal, et berygtet fængsel, der i midten af 1800-tallet havde op til 1.000 fanger.

Hvis I trænger til at kommer lidt ud af byen kan I køre til Midleton små 25 km øst for byen til  Jameson Heritage Center. Et besøg bør inkludere en guidet tur, der tager jer rundt på hele destilleriet, the cooperage, hvor der laves tønder, og lagerhallen inden besøget afsluttes med en smagsprøve. Hele turen tager et par timer. 

Overnatning i Cork-området.

Cork - Wicklow (248 km)

Når I forlader Cork kan I vælge mellem to forskellige veje til Wicklow. Vælger I N20 kan I besøge Cahir Castle fra 1200-tallet, inden I fortsætter til Cashel og kigger på Rock of Cashel, et af Irlands vigtigste monumenter og et omdrejningspunkt i Irlands historie. Lidt længere nordpå kan I køre mod Kilkenny og opleve Irelands Medieval Mile, bryggeriet og mange andre spændende seværdigheder. Køb evt. et Medieval Pass der giver entré til Kilkenny Castle, Medieval Mile Museum, Smithwick’s Experience, St Canice’s Cathedral & Round Tower og meget mere. Lidt nord for Kilkenny ligger Dunmore Caves, en både geologisk og historisk spændende attraktion, ikke mindst på grund af vikingernes massakre i 928.

Vælger I N25, kan I fortsætte til Waterford, Irlands første permanente by, og tage en tur rundt på krystalfabrikken og se de smukke kreationer. I Waterford kan I også besøge The Viking Triangle med 3 spændende muséer: Medieval Museum, Reginald's Tower (med vikingeskatte) og Bishop's Palace, der tilsammen fortæller om byen historie helt tilbage fra år 914, da vikingerne grundlagde byen.

Lidt nord for Waterford i New Ross kan I beøge det spændende Dunbrody Famine Ship, der er en tro kopi af et af de skibe, der under hungersnøden i 1840'erne bragte udvandrere fra Irland til Amerika. På skibet oplever man de usle forhold rejsen forgik under og man fornemmer næsten elendigheden. Fra New Ross går det videre nordpå, evt. via Kilkenny og Dunmore. 


Overnatning i Wicklow-området.

Wicklow - afrejse Dublin Airport (84 km)

Start evt. dage  med et besøg i Glendalough i Wicklow Mountains National Park. Fra ruinerne af kirken og klostret "The Monastic City" kan gå en tur ad en velarmærket sti og senere en gangbro over det sumpede område ud til den ene af de to søer i dalen, en scenisk oplevelser I sent vil glemme. Og så er det vigtigt at erindre at Vikingskibsmuseets flotte langskib "Havhingsten" er bygget af egetræ netoip her fra Glendalough!

Med det in mente er det tid til afrejse, eller måske til et par nætter mere i Dublin?

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 11.134 kr.

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup - Dublin retur med SAS
  • 7 overnatninger på gode hoteller med morgenmad
  • 8 dages billeje gruppe A
  • Galway Food Tour
     

Prisen inkluderer ikke

  • Afbestillings- & rejseforsikring
     

 

Om rejsen

3-stjernede hotelleroftest med beliggenhed i byområde

  • 1 overnatning i Athlone området
  • 2 overnatninger i Galway området
  • 2 overnatninger  i Killarney området
  • 1 overnatning i Cork området
  • 1 overnatning i Wicklow området

 

Ekstra oplevelser

I kan også køre ruten den anden vej rundt, forlænge opholdet med nogle ekstra dage i fx Galway, Killarney eller Dublin eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag. 

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011