Kom på en stemningsfuld smagsrejse i hjertet af Dublin
Hvis du er i Dublin og vil opleve whiskey på en lidt anderledes måde, så besøg Pearse Lyons Whiskey Distillery. Det ligger i en smuk, gammel kirke i Liberties-kvarteret og er et af byens mindre, men meget stemningsfulde destillerier med imponerende kobberkedler og duften af ristet byg og egetræ.
Du kan tage på en guidet tur, hvor du både hører om destilleriets historie og ser, hvordan de laver deres whiskey. Turen slutter selvfølgelig med en smagning, hvor du kan prøve forskellige varianter – blandt andet deres populære Pearse 5-Year-Old.
Det er en hyggelig og autentisk oplevelse, hvor du kommer tæt på håndværket bag irsk whiskey. Og så er det en perfekt måde at tage en pause fra byens tempo og nyde noget af det bedste, Dublin har at byde på. Sláinte!
Oplevelse tæt på Pearse Lyons Whiskey Distillery
Efter besøget kan du fortsætte til bryggerimuseet Guinness Storehouse, der fortæller om Irlands mest berømte øl. Her er der også prøvesmagninger og du kan nyde et iskoldt glas Guinness i baren på taget.
Kort
Oplev Dublin - skab din egen historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.