Vandfaldet Svartifoss

Imponerende og inspirerende 

Vandfaldet Svartifoss består af sekskantede basaltsøjler, som man også ser i Giants Causeway i Nordirland og på den skotske ø Staffa, og det unikke vandfald har givet inspiration til bl.a. Hallgrimskirkja i Reykjavik. Men vandfaldet kan ikke ses fra vejen, så I må parkere ved Skaftafell National Park's besøgscenter og vandre videre derfra. Turen op til vandfaldet er et par km med en stigning på ca. 140 m, en noget anstrengende tur, men hele oplevelsen værd. Når man når toppen af stigningen går stien ned til bunden af vandfaldet, men man kan vælge 'bare' at blive på toppen og nyde udsigten herfra. Turen op tager ca. 40 mín., så I skal sætte et par timer af til oplevelsen.

Heroppe fra ser i det smukke vandfad, hvor iskoldt vand fra Svinafjellsjökull vælger ca. 20 m ned over de millioner af år gamle basaltsøjler. Ligeledes har I fantastisk udsigt over sletterne ud od havet og til de omliggende gletschere. Måske fik I sved på panden på vej op, men det var det værd.

 

 

 

kort

Vis på kort