Rennsteig-Radweg i Thüringen

En cykelrejse gennem Thüringens bjerglandskaber

Drømmer du om at cykle gennem dybe skove, højtliggende landsbyer og smukke bjergplateauer, så er cykelruten Rennsteig-Radweg i Thüringen lige noget for dig. Ruten følger den historiske vandrerute Rennsteig og strækker sig over 195 km - og det er ikke nogen flad fornøjelse. Ruten er moderat til udfordrende, særligt på den midterste strækning, men med elcykel bliver det til en tilgængelig naturoplevelse uden at gå på kompromis med komforten.

Startpunktet kan passende være Hörschel nær Eisenach, og cykelruten snor sig mod Blankenstein i øst. Du kan naturligvis vælge at dele turen op og tage enkelte etaper - Oberhof og Neuhaus am Rennweg er oplagte baser til lidt kortere strækninger. Den kuperede natur giver flotte panoramaer og følelsen af at være midt i den tyske urskov.

Rennsteig-Radweg veksler mellem grusstier, skovveje og små asfaltstrækninger. Du bør medbringe passende grej og gerne lidt brede dæk - og glem ikke cykelhjelmen. Der findes elcykeludlejning i området, og hoteller langs ruten har ofte cykelvenlige faciliteter.

Undervejs oplever du det ægte Thüringen, dvs. bindingsværkshuse, små gasthäuser med solide måltider og en gæstfrihed, der matcher landskabets ro. Naturparken Thüringer Wald udgør kulissen, og de stille skove gør cyklingen til en meditativ oplevelse. Vil du tilbage til udgangspunktet, er der togforbindelser fra flere byer undervejs, bl.a. Sonneberg og Saalfeld.

Kort

Vis på kort

Oplev Thüringen - skab din egen historie

Oplevelser i Thüringen & Sachsen

Find flere eventyr til rejsen