Oplev evzonerne og det ikoniske vagtskifte i Athens centrum
Det er svært ikke at stoppe op, når du står på Syntagma-pladsen og ser den imponerende parlamentsbygning rejse sig foran dig. Her ligger den ukendte soldats grav, hvor et enkel marmorreliéf mindes græske soldater, der mistede livet i krige gennem tiden. Stemningen er både højtidelig og nærværende, og du mærker hurtigt, hvorfor stedet har en helt særlig plads i hjertet hos mange grækere.
Mange lægger vejen forbi for at opleve det ceremonielle vagtskifte, hvor de ikoniske evzoner (de tidligere kongelige livgardister) med deres hvide fustanella-kilte, røde huer og jernbeslåede sko bevæger sig i rolige, præcise bevægelser. Det er fascinerende at følge med i, og du får en fin forståelse for den respekt og tradition, der knytter sig til stedet.
Beliggenheden midt i Athens centrum gør det let at kombinere oplevelsen med en gåtur rundt i byen.
Fakta om den ukendte soldats grav og vagtskiftet
- Beliggenhed: Foran det græske parlament på Syntagma-pladsen
- Årstal: Indviet i 1932
- Historie: Mindesmærke for faldne græske soldater
- Kendt for: Ceremonielt vagtskifte hver time udført af evzonerne
- Bedste tidspunkt: Morgen eller søndag formiddag
- Et par gode tips: Om søndagen er vagtskiftet mere højtideligt med hvide uniformer. Kom tidligt for at få den bedste plads, specielt om sommeren
Inspiration
Tips til seværdigheder i gåafstand fra den ukendte soldats grav på Syntagma-pladsen
Området omkring Syntagma-pladsen byder på flere spændende stop, når du har set vagtskiftet. Du kan gå en tur ned ad den elegante shoppinggade Ermou, kigge forbi Nationalhaven, som ligger få minutter væk, eller fortsætte mod Plaka-kvarterets små gader og hyggelige caféer. Det hele ligger i komfortabel gåafstand, så du kan hurtigt få set en masse af Athen på én dag.
Kort
Oplev Athen - skab din egen historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.