Wild Nephin Nationalpark med den største højmose i Europa

150 kvadratkilometer med gyngende højmose

Wild Nephin Nationalpark i County Mayo ligger i et af de mest afsides områder af Irland, og er den eneste af de seks nationalparker i Irland, der strækker sig helt fra havet til at omfatte en stor del af Nephin Beg bjergene. Nationalparken er en stor ubeboet og uspoleret vildmark, der med 150 kvadratkilometer store Owenduff højmose er et af de største tørvemoseområder i Europa.

Det er et unikt habitat med en mangfoldige landskabsformer som herunder alpin hede, højlandsgræsarealer, hede, søer og flodoplande med et en spændende fauna med grønlandske blisgæs, hjejle, dværgfalk, urfugl og oddere for blot at nævne nogle enkelt arter.

Inspiration

Et mekka for vandrere

Det er en god ide at indlede jeres besøg i Wild Nephin Nationalpark med en besøg i nationalparkens besøgscenter, der ligger lige nord for byen Ballycroy. Her kan I få viden om områdets historie og baggrund, men naturligvis også om gode ideer og tips til vandreture i området, hvor der er alt fra udfordrende ture i bjergene til letter og kortere ture langs kysten. I kan vælge at planlægge dagens tur over en kop kaffe i besøgscentrets Ginger and Wild Cafe, og valgene er mange fra den kun 2 kilometer lange Claggan Mountain Coastal Trail langs kysten og gennem moseområder på boardwalk med smuk udsigt over både havet og nationalparken eller den 14 kilometer lange Letterkeen Loops vandring.

kort

Vis på kort