Naturoplevelser i Irland

Tag ud i den vilde natur på den grønne ø

Når du kører gennem Irlands vilde landskab bliver du hurtigt klar over, hvorfor Irland kaldes for the Emerald Isle, Smaragdøen. Limegrønne marker, eventyrlignende skove og blomsterrige nationalparker står i smuk kontrast til den rå, forrevne vestkyst. Ja, det er særligt landskabets dramatik, der drager os til Irland gang på gang. Hvad med at stå dér, hvor Irland styrter i havet ved de stejle Cliffs of Moher? Eller at køre gennem stenlandskabet i Burren Nationalpark? Her kan du lade dig inspirere af et par af vores favoritter, men der er mange flere storslåede naturoplevelser i vente på den grønne ø.