Midgard Vikingecenter

Vikinger både over og under jorden

Borre, området hvor Midgard Vikingecenter ligger i dag, var kongesæde tilbage i Vikingetiden, og det moderne besøgscenter er bygget lige ved siden af Borrehøjerne, som er den største samling af gravhøje i hele Skandinavien. Der er i alt 7 store og 25 mindre gravhøje anlagt i år 600-900. Det var i øvrigt på samme sted, at man i 1852 for første gang udgravede et vikingeskib.

Midgard Vikingecenter består af et museum med udstillinger og fortællinger fra vikingetiden samt en stor gildesal med tilhørende fæstningsanlæg, hvor man for alvor kan leve sig ind i vikingetiden. Gildesalen er i sig selv en storslået rekonstruktion af en af vikingernes store festhaller.

Til børnene er der en god temalegeplads på området, det er således noget for alle aldre.

Se Midgards hjemmeside for information om aktiviteter og events. Specielt i sommermånederne er der normalt mange aktiviteter.

Kort

Vis på kort