Rejseforedrag: Autocamper i Europa

Gratis inspiration om kør-selv-ferie i autocamper i Europa

Drømmer du om at køre Europa tyndt i en Autocamper? Så deltag i vores online rejseforedrag, hvor vi deler ud af vores viden, tips og råd til at opleve Europa i en autocamper.  

Vores rejseforedrag er for dig, der gerne vil vide mere om autocamperferie i Europa med FDM travel. Eller for dig, der måske mangler inspiration til at beslutte, hvor ferien skal gå hen, og ønsker en overordnet gennemgang af, hvad der er allervigtigst, når du gerne vil rejse gennem Europa i en autocamper. 

På en lille times tid fører vi dig gennem det vigtigste, der er at vide om at rejse i en autocamper: Fra et indblik i de mange forskellige typer af autocampere til eksempler på de forskellige typer af campingpladser og overnatningssteder, som I kan anvende undervejs. Vi vender fordele og ulemper ved at rejse i autocamper og deler ud af praktiske råd, så I får en god ferie, når I bestiller gennem FDM travel. 

En ferie i en autocamper betyder den ultimative frihed, hvor I har alt fra opholds- og soverum til køkken- og badefaciliteter med jer undervejs, og hvor I ikke mindst selv bestemmer tempoet. Uanset om I er et par, en familie eller venner, så er en autocamper ideel til en kør-selv-ferie i Europa. 

Datoer og tilmelding

Find mere inspiration til din rejse her

Derfor skal du leje en autocamper

8 alternative grunde til at leje en autocamper i Europa