Verdens største stol

Tag en børnevenlig afstikker undervejs

I Lucena er der en lille seværdighed, som lever en beskeden skyggetilværelse sammenlignet med resten af Andalusiens overflødighedshorn af kulturseværdigheder i verdensklasse. Og når der skrives ”lille” seværdighed er det med henvisning til den lille interesse, seværdigheden får. For den er omfangsmæssig ret stor. Vi taler nemlig om verdens største stol, der strækker sig 8 etager op i højden. 26 meter, for at være helt præcis. Så hvis man passerer gennem Lucena, kan det være et sjovt indslag for børnene at gøre holdt ved stolen og gå op til sædet. Man kan dog desværre ikke betræde selve stolesædet. Stolen står i ensom majestæt foran en af områdets utallige møbelfabrikker og kan nemt besøges via den nærliggende motorvejsafkørsel.

Kort

Vis på kort