Göteborgs Skærgård

Følelsen af at være helt omgivet af vand

Göteborgs skærgård er noget helt særligt med sin storslåede natur og svenske idyl. Uanset hvilke øer, du hopper imellem, kommer du til at opleve granitklipper, små strande, smuk aftensol, uberørte bugter, snoede promenadestier og følelsen af at være helt omgivet af vand.

Vær opmærksom på at flere af øerne er bilfri - selv for de lokale, der benytter sig af alt fra golfvogne, der selvfølgelig er eldrevne, cykler, knallerter og bentøj. Vi anbefaler, at du lejer cykel for en dag, så du kan komme nemt og hurtigt omkring. Du kan også sagtens opleve øerne til fods eller lej en kajak nogle timer og glid lydløst af sted på det rolige vand, mens du nyder den larmende stilhed. Du kan overnatte på flere af øerne i Skærgården, finde et godt spisested eller en strand, hvor du kan holde en vejfortjent pause.

Sådan kommer du til skærgårdsøerne Gør som de fastboende øboere - tag skærgårdsbådene der sejler i pendulfart til øerne fra Saltholmen i Göteborg. Har du ikke elv en bil, kan du hoppe på sporvogn 11, der jævnligt kører fra centralstationen i Göteborg.

Kort

Vis på kort