Holgers Traktor Museum i Överkalix

Dyk ned i Norrbottens landbrugshistorie

Museets ejer, Holger Larsen, er en vaskeægte samler. Hans store interesse for mekaniske ting har gennem de sidste 60 år fyldt museet op med bl.a. kameraer, ure og ikke mindst traktorer. Det er her Holgers helt store interesse ligger, og samlingen indeholder mindst 100 forskellige køretøjer - de fleste fra 30'erne, 40'erne og 50'erne. 

"Jeg lytter hellere til en BM Victor end et stykke popmusik" (Bolinder Munktell - traktormærke) - citat: Holger Larsen. Samlingen byder dog på mange andre modeller end Bolinder Munktell - I finder også f.eks. Volvo, John Deere og Porsche.

Til stedet hører også et specielt urmuseum med 250-300 ure af forskellig alder, det ældste kan dateres tilbage til slutningen af det 19. århundrede. I kan se både standure, armbåndsure, vægure og pendulure.

Holgers Traktor Museum ligger ca. 100 kilometer nord for Luleå i det nordlige Sverige.

Kort

Vis på kort

Oplev Sverige - skab din egen historie