Stockholms gamle bydel

Smukke facader i alle de gule nuancer

Gamle Stan ligger på en ø midt i Stockholm, og du kan nemt hoppe på en båd til en af de mange andre øer i Stockholm. Du kan også komme rundt med busser og tog og kan let komme til og fra området og opleve hele Stockholm.

Stockholm blev grundlagt i år 1252 ved det store borganlæg. Her blev rådhuset bygget ved hovedtorvet og bag det lå bykirken, som nu udgør den ældste del af Storkyrkan. Alt dette er stadig at finde i Gamle Stan, som i dag er den ældste del af Stockholm. Bydelen er næsten som et levende museum - fyldt med forskellige attraktioner, kirker, museer, restauranter, barer og forretninger. Er du til kunst og kunsthåndværk, finder du også det i Gamla Stan.

Mange af Stockholms seværdigheder ligger i Gamla Stan

Gamla Stan er med sine smalle, snoede brostensbelagte gader hyggelig at gå rundt i. Langs gaderne nyder I synet af huse i utallige gule nuancer, som gør bydelen unik. Mens du går og nyder synet af de flotte bygninger, vil du opdage, at mange af de store attraktioner i Stockholm ligger i Gamla Stan. Her finder du både nationalkatedralen Storkyrkan, parlamentet, Nobelprismuseet og Det Kongelige Palads. Sidstnævnte er et af verdens største slotte med over 600 værelser og flere museer.

Midt i Gamle stan finder du Stortorget, det centrale punkt og Stockholms ældste torv, hvorfra du kan gå ud på Köpmangaten, Stockholms ældste gade, som blev nævnt allerede tilbage i det 14. århundrede, Et andet sted, som er lidt sjovt at besøge, er Mårten Trozigs gyde, som kan være en smule vanskelig at finde, så hold øjne og ører åbne. Det er den smalleste gyde i Gamle Stan og er kun 90 centimeter på det smalleste sted. Du kan også besøge Riddarholmen og Riddarholmskyrkan, som blev bygget som et franciskanerkloster for gråbrødremunkene i det 13. århundrede. I dag er kirken begravelseskirke for det svenske kongehus. 

Anbefalet af Christina, Rejsespecialist

Sæt jer ind på en af de mange caféer og bestil lidt forskelligt kage. Der findes så mange søde sager som er helt unikke for området.

Kort

Vis på kort