6 grunde til Sydafrika

Vilde oplevelser giver øjne i nakken

6 af vores rejsespecialister har været på kør-selv-ferie i Sydafrika blandt de rullende vinmarker, vilde safariområder, storslåede bjerglandskaber og smukke kyster, der udfolder sig omkring Cape Town og Johannesburg. Regnbuelandet, som Sydafrika også kaldes, gemmer på en overraskende farverig palet af oplevelser - eller som én af specialisterne begejstret udtrykker det: "vilde oplevelser, der giver øjne i nakken". Her giver vi vores bud på, hvorfor Sydafrika er så fascinerende at besøge - ud over det skønne klima, mageløse landskaber og den mangfoldige kultur, selvfølgelig.

Se de 6 oplevelser, du absolut ikke må gå glip af ifølge vores rejsespecialister.

Vi anbefaler

1. Bo midt i naturen

Ngala Tented Lodge Sydafrika

 

"Mange lodges ligger nærmest midt på savannen, så her har man vitterligt naturen lige uden for døren. Vi lå en dag ved poolen på Ngala Tented Camp, da en flok elefanter på måske 14 stykker besluttede sig for at kigge forbi og tage en slurk af poolen. Og på Mpala Safari Lodge var bavianer, vortesvin og impalaer blot nogle af de dyr, der sprang frit rundt omkring i campen. Det var ret vildt og næsten som at være på safari fra poolkanten"

 

2. Tag på game drive i privat reservat

Game Drive i Sydafrika

 

"Du skal unde dig selv at komme på rigtig Game Drive. Safari i en minibus på asfalteret vej i de store reservater som Kruger står overhovedet ikke mål med at køre offroad i et privat reservat i en åben 4-hjulstrækker eller på en ATW ind i krattet for at finde en leopard, der lurer i træerne over dig. Vi fik fx set en løvefamilie, hvor ungerne kastede sig rundt oven på hinanden, mens mor og far sad ved siden af et græssende næsehorn og observerede ungernes leg. Helt fantastisk syn. Rangerne her er desuden ekstremt engagerede og kender nærmest området som deres egen bukselomme"

 

3. Madsafari og vinsmagninger

Vinsmagning på Stellenbosch Glenelly Wine i Sydafrika

 

"Mange er faktisk ikke klar over det, men et af de allerbedste argumenter for at rejse til Sydafrika er maden! Du kan få utrolig lækker mad og lækre vine for ingen penge - og servicen er altid i top. Det er fx nemt at arrangere jeres egen mad-safari og gøre nogle fantastiske vinstop i Stellenbosh eller undervejs på Garden Route, hvor vinsmagninger typisk koster i omegnen af 15 kr. Og så er naturen i vinområdet vanvittigt smuk"

 

4. Se de vilde hvaler ved hermanus

Hermanus i Sydafrika

 

"Hermanus på Sydafrikas sydkyst er ubestridt det bedste sted at opleve hvaler helt tæt på, og i højsæsonen (juli - november) kan man være heldig at se især de sydlige rethvaler, men også pukkelhvaler, brydeshvaler og delfiner både på hvalsejladser eller endda inde fra kysten. Man kan fx gå en tur på den flot anlagte natursti, hvor øjnene nærmest tvinges mod havet, og man får godt udsyn til hvalerne. En aften sad vi på Harbour House Hotel lige ud til kysten og kunne se en hval ude i bugten - Det er en vild oplevelse"

 

5. Oplev Sydafrika fra en anden vinkel

Rovos Rail i Sydafrika

 

"Sydafrika er også meget andet end safari. Man kan få vildt mange anderledes oplevelser, hvis man kigger lidt efter det. Fx så er rideture ved Dullstroom en sjov måde at tage ud i naturen på, hvor man kommer lidt tættere på det hele. Og togturen med Rovos Rail er en virkelig unik rejse tilbage i tiden og i øvrigt igennem vildt flotte landskaber"

 

6. Op i højderne på panoramaruten 

Studietur i Sydafrika

 

"Vi kørte Panorama-ruten fra Hoedspruit til Hazyview og hold nu op en oplevelse. Vi kørte i bjergene og nogle gange så højt oppe, så jeg måtte synke for ikke at få propper i ørene. For hver "bjergbestigning" forandrede scenariet sig. Jeg nød især udsigten over de imponerende klippeformationerThree Rondavels, vandfaldene og de specielle klippesøer ved Bourkes Potholes og ikke mindst den frodige gåtur op til God's Window, der til tider føltes som at gå i en regnskov"