Lake St. Lucia

Kom tæt på flodheste, krokodiller og fugleliv

Lake St. Lucia er Afrikas største flodmunding. Og det er helt specielt at opleve det rige, frodige og smukke hjem for de dyr og planter, der lever i området. Søen ligger i hjertet af iSimangaliso Wetland Park og er 80 km lang og 23 km bred på det bredeste stykke. I selve søen er der 155 fiskearter, der kalder vandet for hjem, og i området omkring holder cirka 520 forskellige fuglearter til. Du kan blandt andet møde storke, ørne, biædere og spuve. Det frugtbare område tiltrækker også læderskildpadder, krokodiller, afrikanske pytoner og sidst, men ikke mindst; rigtig mange flodheste - Søens hovedpersoner ligger dovent i vandkanten og køler sig i sommervarmen. Det er en kæmpe oplevelse at betragte de spændende dyr.


Dette UNESCO-fredede område opleves bedst på en sejltur rundt på søen, hvor der er rig chance for at komme helt tæt på det spændende dyreliv. I starten af 1990'erne kæmpede miljøaktivister hårdt for at redde Lake St. Lucias kyster mod sandminedrift. Senere har myndighederne i iSimangaliso påbegyndt en restaurering af vådområdet og fjernet 100.000 m3 sand, jord og vegetation, der forhindrede den naturlige strømning fra uMfolozi floden ind til Lake St. Lucia.

Inspiration

Kort

Vis på kort