Byen Lübbenau

Tag på sejltur og oplev Spreewalds charme

Den lille by Lübbenau er også kendt som Spreewalds hovedstad og et godt udgangspunkt for området. Lübbenau er en hyggelig by, hvor du nemt kan komme på en sejltur med en kahn. Du kan også tage lidt rundt og se på byen med de mange gamle huse, markedsplads, restauranter og små caféer. Der er også Lübbenau slot, som i løbet af året afholder mange spændende arrangementer.

Unesco-beskyttede Spreewald er Sorbernes hjemegn. Sorberne er et folkeslag på omkring 50.000 personer, der har sit helt eget sprog og stolte traditioner. Du kan lære mere om dem på Spreewaldmuseet, hvor du får et spændende indblik i Spreewalds historie.

Besøg også saltgrotten, der ligger i udkanten af byen, gå en tur i den paradisiske Lübbenauer Hofgarten med de mange helbredende planter, og når du trænger til at slappe af, kan du smøre ganen med en dejlig smagfuld øl fra byens lille bryggeri og skåle på en skøn oplevelsestur i Spreewalds eventyrlige verden. 

 

Kort

Vis på kort

Oplev Midttyskland - skab din egen historie