Ringhotel Alpenhof, Augsburg

Skønt hotel nær Augsburg i Bayern

Ringhotel Alpenhof, Augsburg i Sydtyskland
Ringhotel Alpenhof ligger i Augsburg vest for München, et område hvor der dyrkes vin og hvor de vidstrakte humlehaver strækker sig så langt øjet rækker. For netop her sydpå omkring München har humlen det allerbedst, og det er måske derfor øl har så stor opmærksomhed i Bayern.

Hvis jeres kør-selv-ferie går til Bayern i Sydtyskland, vil Ringhotel Alpenhof være perfekt til oplevelser i den charmerende by Augsburg og i det spændende område mellem floderne Donau og Lech. Vores kør-selv-forslag kan selvfølgelig tilpasses jeres personlige rejseønsker med én eller flere af vores charmerende Ringhotels. Hos os får I netop den skræddersyede tur, der passer til jer.

Fra 397 kr.
Pris pr. person i dobbeltværelse 

Rejseperiode:
Hele året

Hotelstandard:
Ringhotels
 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

få et tilbud

 

Information

Moderne og kreativ sydtysk gastronomi

Ringhotel Alpenhof ligger i Augsburg, ca. 15 min. med sporvogn fra byens hyggelige centrum. Her sørger familien Schön for at lidenskab og kreativitet kan mærkes i hvert hjørne af hotellets tre bygninger, to restauranter, to haver og 70 terrasser samt wellnessområdet. Værelserne er alle individuelt indrettede med en blanding af antikt og nyt og i forskellige kategorier, men alle med moderne komfort. Og så er der naturligvis swimmingpool, sauna og meget mere i det smukke Spa Palaestra.

Hotellets to restauranter lokker begge med fremragende mad. Gourmet-restauranten ”Wilde 13” er moderne, kreativ og usædvanlig, og her serveres de jordnære råvare fra Augsburgs omegnen som kunst på tallerkenen. Restaurant ”Zum Schnürschuh” er mere rustik i sydtysk alpestil, og her serveres det traditionelle bayernske køkken med fx ”Schwabenpfanne” eller ”Käsespatzen”.

Ringhotel Alpenhof  har dejlige komfortable værelser, to gode restauranter, dejlig have med grillområder samt  stor spa med swimmingpool m.m. Og i nærheden finder I Augsburg Altstadt, en af Tysklands ældste byer med Fuggerei, verdens ældste sociale boliger.

Galleri

Kort

Vis på kort