Kigezi-højlandet

Kom tæt på bjerggorillaer, gyldne aber og gæstfri kultur i Kigezi

Kigezi-højlandet i den sydvestlige del af landet, der også er kendt som ”Afrikas Schweiz” lokker med bølgende grønne bakker, tågedækkede dale, terrasse-marker og de smukkeste kratersøer som Bunyonyi- og Mutanda-søerne. Her får du en enestående mulighed for at opleve både det vilde og det varme fra gorillaer i Bwindis jungle, guidede i små kaffeplantager til gæstfrie landsbyer og lokale markeder.

Det kan du opleve i Kigezi-højlandet

  • Fantastisk natur: Kør via snoede bjergveje gennem frodige dale og nyd udsigten over grønne bakker og glitrende søer. Områdets høje beliggenhed i op til 2.700 meter, giver et køligt, behageligt klima og perfekte betingelser for udendørs aktiviteter.
     
  • Eventyr i det fri: Skift bilen ud med et par vandresko og tag på vandreture i højlandet, på mountainbike gennem små stier, eller tag på kano- og bådture på Bunyonyi- og Mutanda-søerne. Du kan endda prøve kræfter med en vulkansk vandring op ad Mount Muhabura.
     
  • Bjerggorillaer og gyldne aber: På få timers kørsel fra Kabale eller Kisoro ligger både Bwindi Impenetrable og Mgahinga Gorilla National Parkerne, der er to af Ugandas mest ikoniske nationalparker. Her kan du frem til uforglemmelige møder med bjerggorillaer, gyldne aber og et væld af fuglearter. OBS. Husk der skal bestilles tilladelser i rigtig god tid.
     
  • Tæt på mange seværdigheder: De fleste seværdigheder ligger inden for en kort køretur fra Kabale, Kisoro eller Kanungu, hvilket gør det nemt at tage på dagsture og samtidig nyde roen i højlandet. Kig også forbi Kigezi Wildlife Reserve, hvor du kan møde store flokke elefanter der strejfer rundt og et rigt dyre- og fugleliv i området, der består af savanne, frodig jungle og store græsarealer.

Inspiration

Tips til dit roadtrip i det sydvestlige Uganda

Kombinér Kigezi-højlandet med en tur til Bwindi Impenetrable National Park for gorilla-trekking, og fortsæt derefter mod Queen Elizabeth National Park for klassisk safari, hvor du vil se et væld af vilde dyr. Sørg også for at tage en pause ved Mutanda- eller Bunyonyi-søen og nyd solnedgangen. Og glem ikke at besøge de lokale markeder i Kisoro, hvor du kan købe håndlavet kunsthåndværk og smage på friskristet kaffe.

Kort

Vis på kort