New York, Washington D.C. og Niagara Falls
10 dage Fra 14.727 kr.
Hvis du er elektroniknørd, computerelsker, fotoentusiast eller bare vild med et rigtig godt tilbud, så skal du sørge for at besøge den nærmest ikoniske elektronikbutik B & H, der ligger på hjørnet af Ninth Avenue og West 34th Street på Manhattan tæt på Pennsylvania Station.
Med mere end 45 års historie på bagen, er de både kendt og anerkendt for kvalitet og god kundeservice i en sådan grad, at de er blevet et af New York Citys vartegn. Her finder du det bedste og største udvalg af alt hvad dit hjerte kan begære inden for kategorien teknologi. Gå amok i kameraer, computere, telefoner og kikkerter - for blot at nævne lidt af sortimentet - og oplev samtidigt deres ”håndfri shopping oplevelse” med det berømte transportbånd, der kører i loftet og automatisk henter en vare, når den er bestilt, og kører den til udlevering, når den er betalt.
De professionelle flersprogede salgskonsulenter er gode til at vejlede om de forskellige produkter, så der venter dig en både sjov og spændende shoppingoplevelse i B & H.
God fornøjelse.