Storbyferie i New York

New York, New York!

New York er ikke USA. New York er New York - en hel verden for sig. En gigantisk by med utallige muligheder og et fascinerende kludetæppe af kulturer, over- og underklasse, kunstnere og forretningsfolk, jøder og katolikker, asiater, latinoer og afroamerikanere.

Her er hele verden repræsenteret på et område, der er på størrelse med Bornholm. Tæller man forstæderne med, er New York City på størrelse med Sjælland – med i alt 20 millioner indbyggere. Velkommen til The Big Apple.

Oplev udsigten fra Empire State Building, gå tur i Central Park og se verdenskunst på Guggenheim Museet. De mægtige oplevelser fra en storbyferie i New York vil blive hos dig altid. Hos FDM travel kan du i dag bestille fly og et godt, centralt hotel, så du bare skal koncentrere dig om de mange spændende oplevelser i byen. 

Kontakt vores rejsespecialister som kan hjælpe med at finde den helt rigtige storbyferie til dig.

Se filmen
Storbyferie i New York

bestil online

Brug for hjælp til at skræddersy din storbyferie? Kontakt vores rejsespecialister som kan hjælpe dig:

Kontakt os

inspiration

Vis på kort

seværdigheder

One World Trade Center

New Yorks nye varetegn og byens absolut højeste bygning med sine 541 meter eller 1776 fod inkl. antennen, der er et symbol på den amerikanske uafhængighed fra Storbritannien i 1776.

One World Trade Center er en imponerende ingenørmæssig bedrift og en fryd for øjet. Indenfor bliver det endnu bedre - tag turen op i One World Observatory, hvor oplevelserne starter fra grundplan. Der kommer masser af overraskelser vi ikke vil røbe, men vi tør godt påstå, at du får en elevatortur du sent vil glemme og udsigten fra toppen er enestående. Undgå ventetid og køb billetterne online.

 

9/11 Memorial – smuk mindepark

New York har fået et nyt tilløbsstykke med den fantastisk smukke mindepark, 9/11 Memorial. Her kan du mindes den skæbnesvangre dag, der ændrede verden. Alle navnene på de omkomne er indgraveret på kanten af de 2 enorme pools, hvor vandet fosser ned i 2 niveauer. Det er alt sammen udført utroligt smagfuldt med masser af symbolik. Der er også plantet mere end 400 træer omkring de store pools, som symbol på liv og fuldender den højtidelige stemning. Det er gratis og har åbent hver dag.

 

Empire State Building

Empire State Building er en af de mere højtsvævende oplevelser på din storbyferie i New York. Skyskraberen, der stadig er en af de højeste bygninger i New York, måler hele 443 m, hvis du tæller radio- og tv-masten i toppen med. Hvad enten du besøger den udendørs platform på 86. etage eller observatoriet på 102. etage får du et helt fantastisk vue over New York i fugleperspektiv.

Skyskraberen stod færdig i 1931 og vejer 365.000 tons. Det er sjovt at tænke på, at kendte som Tom Cruise, Fidel Castro, Pele og Dronning Elizabeth også har stået her på toppen og gået i selvsving over udsigten.

 

Ellis Island – drømmenes port

På Ellis Island får du en god forståelse af, hvorfor det amerikanske samfund i dag er smeltedigel af indvandrerkulturer – i perioden fra 1892 til 1954 var den lille ø Ellis Island i New York nemlig indgangsporten til Drømmenes Land for ca. 12 millioner immigranter, heraf godt 180.000 danskere. På det restaurede Ellis Island Immigration Museum kan du bl.a. opleve de sale og rum, hvor immigrantfamilierne ventede på deres sagsbehandling og fik foretaget lægeundersøgelse. Se også American Immigrant Wall of Honor – verdens største navnevæg – på din storbyferie i New York.

kultur

Verdenskunst på Guggenheim

Besøg det smukke Guggenheim Museum, hvor du på en gang kan nyde en af verdens fineste samlinger af moderne kunst og falde i svime over selve museumsbygningen, der med sit særegne organiske hele er et arkitektonisk mesterstykke.

Guggenheim Museet er tegnet af Frank Lloyd Wright, der døde kort inden museet stod færdig i 1959. Indenfor venter dig intime oplevelser med kunstværker af bl.a. Picasso, Chagall, van Gogh og Renoir på din storbyferie i New York.

 

Central Park - det grønne åndehul i New York

Hvis menneskemyldret og travlheden på gaden bliver for meget på din storbyferie i New York, så lad op igen med en udflugt til Central Parks grønne åndehul med legepladser, søer, boldpladser, joggere og cyklister. Begynd gerne med besøgscentret The Diary, der giver dig et godt overblik over arrangementerne i Central Park. Derefter kan du fx opleve Strawberry Fields – en mindelund til ære for John Lennon, der boede lige over for Central Park – eller se H.C. Andersen statuen, hvor der om sommeren er højtlæsning for børn. 

 

Anderledes seværdigheder i New York

  • Gospelkoncert i Harlem, New York City. På din storbyferie i New York kan du komme på guidede jazz- og gospelture til den berømte bydel, Harlem. Turene foregår som oftest med bus.
  • Publikum til Late Show with Stephen Colbert (tidl. David Letterman), New York City. Hvis du kunne tænke dig at blive publikum til en optagelse af CBS’ populære talkshow med Stephen Colbert på Broadway i New York, så husk at reservere billetterne i meget godt tid. Gerne 8-9 måneder i forvejen.
  • Bronx Zoo, New York City. Kom fx tæt på gorillaer i The Congo Gorilla Forest eller junglelivet i JungleWorld. Bronx Zoo er specialiseret i udstillinger, der viser dyrene i deres naturlige omgivelser, og så har de over 4000 dyr, som du kan udforske på din storbyferie i New York!
  • Chinatown, New York City. Lad dig opsluge af det asiatiske eventyr i Chinatown, hvor over 140.000 kinesere byder på en vrimmel af shopping, restauranter og buddhistiske templer.
  • FN-bygningen, New York City. Fornem historiens vingesus og se de mange medlemslandes flag, der – opstillet i alfabetisk rækkefølge – blafrer foran bygningen i dagtimerne.
  • New York Public Library, New York City. Kig ind i den kæmpemæssige og atmosfærefyldte læsesal i den smukke nyklassicistiske bygning, der huser over 10 millioner bøger.
  • International Center of Photography, New York City. Skiftende udstillinger med fotokunsten samt et program for dokumentar-film.

shopping

Funky modetøj, antikviteter, boghandlere, stormagasiner, musikinstrumenter, foto og elektronik, kosmetik og plakater. På din storbyferie i New York City bliver du ganske enkelt aldrig færdig med at shoppe. Slå dig fx løs på 5. Avenue, på Madison Avenue eller på Upper East Side. Stormagasinet Bloomingdale's er en indgroet del af shopping-udvalget i New York. Her finder du fx husholdningsting, børnetøj og møbler.

Vores anbefaling

Frihedsgudinden i fugleperspektiv

Se Manhattan fra oven. Tag en tur i en helikopter fra sydspidsen af Manhattan rundt om Frihedsgudinden og op ad Hudsonfloden. New York ser lidt anderledes ud i et fugleperspektiv, og I får et overblik over hele byen fra Harlem til Financial District.

- Niels, USA-specialist hos FDM travel

kontakt