Opdateret 25. juli 2025
Highway 1 er pt lukket for gennemkørsel på en mindre strækning grundet jordskred.
Det betyder, at I kan køre fra fx Monterey ned ad Highway 1 gennem Big Sur og fortsætte endnu ca. 30 km ned til omkring John Little State Natural Reserve, hvor I skal vende om og køre nord på igen. I alt ca. 75 km fra Monterey.
Kommer I sydfra, kan I køre op til Lucia Lodge nær Limekiln State Park og vende rundt der. (Ca. 60 km fra San Simeon).
Det var forventet, at Regent Slide var blevet udbedret allerede i 2024, men det har trukket ud, og der er fortsat ingen dato for genåbning af denne strækning - andet end tidligst en gang i efteråret 2025.
Ønsker I at køre turen ad Highway 1 fra Monterey til Cambria/San Simeon (eller modsat), vil det betyde at I skal retur til henholdsvis Hwy 68 og Hwy 46 og benytte Hwy 101 derimellem.
Du kan selv søge oplysninger om situationen på Highway 1 på:
https://www.bigsurcalifornia.org/highway_conditions.html og https://roads.dot.ca.gov/?roadnumber=1