Florida for den store børnefamilie
13 dage Fra 12.821 kr.
Du bliver budt velkommen af et stort, farverigt skilt til Sunken Gardens - en frodige oase midt i den travle by, St. Petersburgi Florida. Den botaniske have er mere end 100 år gammel og blev startet af blikkenslageren George Turner i 1911. Han drænede området og udlevede sin store interesse for havearbejde sammen med hans hustru Eula Turner. Efterhånden som haven tog form begyndte naboerne at besøge de blomstrende paradis, så i 1930érne begyndte parret at opkræve entre. Deres børn og børnebørn fortsatte deres store arbejde og i 1999 købte St. Petersburg for at bevare den historiske have.
I dag står Sunken Gardens smukkere end nogensinde og tiltrækker mange tusinde besøgende hvert eneste år med sine mere end 50.000 tropiske planter og blomster fra det meste af verden. Når du bevæger dig via de anlagte snoede stier, ser du alt fra sjældne orkideer og flotte palmer til farverige araer, en flok flamingoer og små vandfald.
Se også den traditionelle japanske koi-dam, der blev til i forbindelse med St. Petersburg blev søsterbyen med Takamatsu i Japan. Et af havens højdepunkter er det specielle og sjældne "Rainbow Eucalyptus" træ fra Papua Ny Guinea. Den smukke flerfarvede stamme, står majestætisk og rækker mere end 30 meter op mod himlen.
Sunken Gardens er åbent det meste af året og bestemt en oplevelse for hele familien.