"Wales' Biarritz"
Aberystwyth er den største by og det administrative centrum i Mid Wales med fx Aberystwyth University og National Library of Wales. Men det er ikke kun de 7.000 studerende der sikrer byen en høj puls, da den tillige er en vel besøgt badeby, som sikres et godt klima og lunt badevand af Golfstrømmen, der varmer hele regionen op.
Havnen var engang byens omdrejningspunkt, men med videreførelsen af Cambrian Railways-linjen fra Machynlleth til Aberystwyth i 1864, og den efterfølgende forbindelse til Carmarthen forandredes Aberystwyth til et velbesøgt feriested. På strandpromenaden langs kysten på Marine og Victoria Terrace blev der hele vejen fra syd mod nord opført victorianske bygninger i 4-5 etager, hvoraf mange husede hoteller til de ferierende. Faktisk blev Aberystwyth omtalt som "Wales' Biarritz", og i 1869 kronedes byggeriet med åbningen af den 292 meter lange Royal Pier.
Inspiration
Kort
Oplev Wales - Skab din egen historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.